Ny pave fik en blandet modtagelse
– Habemus Papam, vi har en pave, lød det sidste tirsdag ud over Peterspladsen i Rom, da de 115 kardinaler fra 50 lande havde valgt kardinal Joseph Ratzinger som Den Katolske Kirkes nye overhoved.
Kun godt et døgn tog det kardinalerne at nå til enighed om den 78-årige tysker, der efter valget til pave tog navnet Benedickt XVI. Den sidste Benedickt-pave var kirkens overhoved under Første Verdenskrig, hvor han kæmpede for fred, og flere iagttagere mener, at den nye pave bevidst har valgt sit navn for at signalere fred. Det strider dog noget med hans mange øgenavne, som han har fået af liberale teologiske modstandere. Navne som kampvognskardinalen og Guds rottweiler.
Joseph Ratzinger blev født i Bayern i Sydtyskland den 16. april 1927. Han var søn af en troende gendarm og var gennem sin ungdom før og under Anden Verdenskrig medlem af Hitlerjugend. Han har aldrig lagt skjul på den fortid, men understreget, at han følte sig tvunget til medlemskabet af nazisterne.
Fra 1962-1965 var Ratzinger teologisk rådgiver ved Det Andet Vatikanske Råd. Dengang markerede han sig som forholdsvis liberal i sine teologiske synspunkter. Men i 1968 vendte han rundt på en tallerken. Efterhånden som han så marxismen og ateismen vinde frem i verden, helligede han sig den opgave at bekæmpe den stigende sekularisering i verden.
I de følgende år underviste han rundt om på tyske universiteter, i 1977 blev han valgt som ærkebiskop i München. Og i 1982 hentede pave Johannes Paul II ham til Vatikanet, hvor han blev leder af Troskongregationen, der skal beskytte og fremme kirkens lære om tro og moral.
På den post har han markeret sig som en benhård debattør, der har sat mangt en modstander til vægs. Og som ultrakonservativ på meget omtalte områder som kvindelige præster, abort og homoseksualitet.
Han har aldrig lagt fingre imellem, når han har kritiseret liberale trosfæller i blandt andet Asien, Sydamerika og Latinamerika, hvor nyheden om valget af Ratzinger blev modtaget med panderynken.
Heller ikke overfor andre kristne har han vist blødhed. I år 2000 erklærede han på Troskongregationens vegne, at Den Katolske Kirke fortsat var Guds hovedkirke, og at de øvrige kristne trosretninger var enten utilstrækkelige og mangelfulde, og at de i visse tilfælde slet ikke hørte hjemme i kategorien rigtige kirker.
Derfor er valget også blevet kritiseret fra blandt andet russisk side, hvor man mener at Ratzinger vil være et markant tilbageslag i Johannes Paul IIs bestræbelser på at genskabe kontakten mellem Vatikanet og Den Russisk-Ortodokse Kirke.
I Sydafrika udtrykker også den kendte biskop og nobelprismodtager Desmond Tutu skuffelse over valget. Han tvivler på, at Benedict XVI vil være med til at slække på Den Katolske Kirkes forbud mod brug af kondomer, som Tutu mener er den eneste vej til at bremse AIDS-epidemien i Afrika.
Imens er tilfredsheden ikke overraskende stor i Tyskland, hvor det er over 500 år siden, man sidst har fostret en pave. Kansler Gerhard Schröder kaldte det en stor ære, ikke bare for Bayern, men for hele Tyskland, og betegnede Ratzinger som en værdig afløser for Johannes Paul II.
Joseph Ratzinger var i to årtier pave Johannes Paul IIs nærmeste rådgiver, og det var ham, der tog over ved flere lejligheder i den nu afdøde paves mange sygdomsperioder. Endelig var det kardinal Ratzinger, som for nylig forestod begravelsen af Johannes Paul II.
Gennem årene har Ratzinger udgivet flere end 40 bøger, og han havde ellers besluttet sig for at gå på pension, da han fyldte 75 år for at hellige sig skrivningen. Men Johannes Paul II overtalte ham til at fortsætte.
Med sine 78 år er Benedickt XVI overalt blevet udråbt som en overgangspave, der skal lede Den Katolske Kirke i en kortere årrække. Og selv om den nye pave formodes at ville fortsætte i Johannes Paul IIs fodspor, betvivler flere katolikker, at Benedict XVI vil kunne samle kirken i samme grad som sin forgænger.
Den nye pave bliver dog hilst velkommen af de danske katolikker, hvor biskop Czeslaw Kozon udtaler til Kristeligt Dagblad.
– Hurtigt vil man sikkert sammenligne den nye pave med den gamle. Og der kan det være, at Ratzinger har en lille bagdel, fordi han virker meget mere genert og flegmatisk end den tidligere pave. Men han er en solid teolog, der kan styrke troslivet, og den konservatisme, som han står for, er udmærket.
Også USAs præsident George W. Bush og FNs generalsekretær Kofi Annan hilser den nye pave velkommen.
