Pris for unikt ungdomsarbejde
Den 26-årige Mette Moesgaard Jensen fra Holstebro får lørdag den 30. april overrakt en pris på 10.000 kroner for et unikt stykke ungdomsarbejde.
Prisen er stiftet af Pinsevækkelsens Højskole i Mariager, og det er første gang, den uddeles.
Mette Moesgaard Jensen tog i 2002 initiativ til Projekt 180, et tilbud til unge i et socialt belastet område i Holstebro i skolernes sommerferie. Med sig har hun en gruppe fra Holstebro Pinsekirke, som hjælper med at lave aktiviteter og skabe samvær og hygge for de 30-100 unge, som hver dag i sommerferien dukkede op. Målet er at få lokaler til en permanent ungdomsklub i området, og det ønske bakkes op af både den lokale beboerforening og af kommunen.
Prisen på 10.000 kr. er indsamlet blandt ansatte og elever på højskolen og overrækkes ved en festlig ceremoni på skolen den 30. april.
– ole