Anden runde afgør bispevalg
Ingen af bispe-kandidaterne fik over halvdelen af stemmerne i første valgrunde
MARIBO – De lykkedes ingen af de fire kandidater til bispesædet i Maribo at opnå halvdelen af stemmerne ved første rundt af bispevalget. Derfor skal to af kandidaterne nu ud i endnu en valgrunde.
Som forudsagt i meningsmålingerne var der flest stemmer til Gellerup-provsten Steen Skovsgaard, der fik 266 af de 646 stemmer, svarende til 41 procent.
Til gengæld overraskede Herfølge-præsten Helge Baden Nielsen ved med 23 procent af stemmerne at snuppe andenpladsen med bare otte stemmer flere end domprovst i Maribo, Ole Opstrup.
I anden runde deltager kun de to kandidater, der opnåede flest stemmer i første runde, og det betyder, at de stemmeberettigede i første runde afviste beggede lokale kandidater, Ole Opstrup og sognepræst Jens Christian Nielsen fra Nysted.
Intet er afgjort
Dermed skal over en tredjedel af vælgerne flytte deres kryds i forhold til første runde, og det betyder, at det langt fra er afgjort, hvem der skal overtage bispesædet fra Holger Jepsen den 1. september. Selv om første rundt klart peger på Skovsgaard som ny biskop.
Anden valgrunde starter den 27. maj, og resultatet offentliggøres den 17. juni.
Ved første runde stemte 646 af de 693 stemmeberettigede, det svarer til en valgdeltagelse på 93 procent.
De to kandidater, der er tilbage i kampen er blandt andet delt på spørgsmålet om kirkelig velsignelse af homoseksuelles registrerede partnerskaber. Steen Skovsgaard har flere gange tilkendegivet, at han er modstander af en sådan velsignelse, mens Helge Baden Nielsen er for.
– ole