Er Grosbøll omvendt?
Er Thorkild Grosbøll nu blevet omvendt?
Thorkild Grosbøll vender nu tilbage som præst i den danske folkekirke. Det står klart efter, at den omstridte præst fra Lyngby-Tårbæk fredag på et kun tolv minutter langt møde med Roskilde-biskoppen Jan Lindhardt bekræftede både sit præsteløfte, og at han tror på Gud.
Lakmus-prøven på tro er, som skriften siger: For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.
Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Hvis det også er rigtigt, bliver Thorkild Grosbøll nødt til at tilbagekalde sine udtalelser.
Han kan jo ikke bekende ét og tro noget andet.
Knud Held-Hansen
Th. Staunings Vej 12
9210 Aalborg SØ