Kirken skal ikke missionerer
SVERIGE: Ærkebiskop i den svenske kirke, KG Hammar, mener ikke, at kristne skal drive mission. Udtalelsen faldt på en konference om forstadskirker i Göteborg for nylig.
KG Hammar sagde blandt andet, at man må lære at leve sammen med andre kulturer og religioner, og at man må lære at se, at Gud er nærværende i andre traditioner, end vores egen. Kirkens opgave er at sprede Guds kærlighed, men ikke med det mål, at folk skal blive medlemmer af kirken. Det vigtigste er at være et vidnesbyrd gennem sin levevis frem for at forsøge at omvende ikke-kristne.
Dernæst kritiserede han den tankegang, som ligger bag det missionssyn, som dominerede de fleste kirkesamfund i 1900-tallet. Han mener ikke, at missionsbefalingen i Mattæusevan-geliet 28:18-20 skal forstås som om, at kristne skal tage ud i verden og evangelisere blandt andre folkeslag. Den tanke opstod ifølge KG Hammar først i 1500-tallet som en del af de europæiske landes koloniserings- og ekspansionsstrategier.
– Det var først på det tidspunkt, at man begyndte at fortolke missionsbefalingen i retning af, at man skulle gøre andre mennesker til medlemmer af min kirke, sagde han.
– jeli