Kommentar til Helge Hansen
Depression er en lægeligt anerkendt diagnose, der ytrer sig ved underproduktion af et bestemt kemisk stof i hjernen. Denne tilstand kan afhjælpes ved hjælp af antidepressiv medicin (de såkaldte lykkepiller), på samme måde som høfeber kan afhjælpes med antihistamin, diabetes kan afhjælpes med insulin, og forhøjet blodtryk kan afhjælpes med blodtrykssænkende medicin. I lighed med høfeber, diabetes, forhøjet blodtryk og alskens andre sygdomme er depression noget, som Gud kan helbrede overnaturligt (hvad han også ofte gør i forbindelse med forbøn), men at skrive, som Helge Hansen gør i Udfordringen den 21. april 2005, at Hvis mennesker virkelig forstod den kraft, der ligger i samværet med Jesus, ville brugen af lykkepiller ikke mere være nødvendig, er en oversimplificering. Så kunne han lige så godt skrive, at hvis mennesker virkelig forstod den kraft, der ligger i samværet med Jesus, ville brugen af antihistamin, insulin og blodtrykssænkende medicin ikke mere være nødvendig.
Nikolaj Kjærby Johansen
Ørslevvej 6B
2730 Herlev