Stedfortrædende forbøn

„Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen.“ (Hebr 10,19)Pas på du ikke tror, at forbøn vil sige at bringe vores personlige medfølelse for mennesker ind i Guds nærhed og så kræve, at han skal gøre, hvad vi beder om. Vores adgang til Gud skyldes ene og alene, at vores Herre og Frelser ved sin stedfortrædende død har gjort sig til ét med vores synd. Vi har „frimodighed til at gå ind i helligdommen ved Jesu blod.“
Åndelig stædighed er den mest effektive hindring for forbøn, fordi den bygger på sympati med det i os selv og andre, som vi ikke synes trænger til forsoning. Vi har den ide, at der er visse rigtige og dydige ting hos os, der ikke behøver at berøres af forsoningen, og netop på det område, hvor den ide gør os forbenede, kan vi ikke gå i forbøn. Vi gør os ikke til ét med Guds interesser i andre, vi bliver urimelige overfor Gud. Vi er altid parat med vores egne ideer, og forbønnen bliver til forherligelse af vores egne naturlige følelser for andre.
Vi må gøre os klart, at den kendsgerning, at Jesus har gjort sig til ét med vores synd, betyder en radikal omvæltning af alle vores sympatier. Stedfortrædende forbøn betyder, at vi bevidst sætter Guds interesser for andre i stedet for vores egne naturlige følelser for dem.
Er jeg stædig eller enig med Gud? Forkælet eller fuldkommen i mit forhold til ham? Sur eller åndeligt levende? Besluttet på at ville have min vilje eller besluttet på at blive ét med ham?

Af Oswald Chambers