Åbent brev til Rikke Hvilshøj
Kære Rikke Hvilshøj
Igennem 2½ år er vi nogle, der har kæmpet for, at John ikke skal udvises af landet. Derfor var det en stor skuffelse, da han i april måned fik den endelige dom af Flygtningenævnet.
Vi havde håbet og regnet med noget andet. Det samme havde vores dygtige advokat. Flygtningenævnet er nok den sidste domstol. Dermed er der ikke mere at sige om Johns sag. Han skal ud af landet, og sagen er overgivet til Rigspolitiet.
Trods denne kendsgerning er tusindvis af danskere i oprør. John er kendt over hele landet. Han har boet i Danmark i fire år og har netop afsluttet et efterskoleophold. Ingen af de mange, som kender John eller har hørt om ham, forstår, hvordan man kan dømme en dreng, der er konverteret til kristendommen fra et stærkt fundamentalistisk miljø, til udvisning. Hans far er imam og tilsluttet Det islamiske Broderskab. John er blevet truet på livet af familien og vi frygter for hans skæbne, når han bliver sendt til Syrien, et land han aldrig har boet i.
Flygtningenævnet betvivler ikke, at hans kristne overbevisning er oprigtig, men de betvivler, at hans familie føler sig krænket. De har måske aldrig hørt om æresdrab mod konvertitter? I Storbritannien udsættes 3.000 tidligere muslimer, som er konverteret til kristendommen, for vold, trues på livet og kidnappes. Samtidig mener Nævnet, at han kan få beskyttelse af de syriske myndigheder. Noget, politiet og regeringen i Storbritannien ikke beskæftiger sig med, men åbenbart i Syrien!!!
Vi, der står bag John, bliver hver dag kimet ned af mennesker fra hele landet, som undrer sig og er vrede over dommen. Ikke mindre end 315 præster, provster og biskopper har protesteret over dommen, og i løbet af godt og vel en uge er der fra hele landet indgået langt over 3.000 underskrifter. Der vil komme mange flere, og ville alle have mulighed for at protestere, vil et flertal af befolkningen sandsynligvis gøre det. Du har allerede fået forelagt sagen fra flere folketingsmedlemmer.
Blandt de mange underskrivere er der 85 børn, som alle kender John. De forstår ikke, hvordan vi i Danmark kan udvise deres kammerat til døden. Hvad skal jeg sige til dem? Da jeg selv var barn i 60erne, var jeg overbevist om, at vi i Danmark handlede retfærdigt mod andre mennesker. I dag sker der en uforståelig forråelse af samfundet og tingsliggørelse af mennesker.
Vi håber at kunne råbe dig op til at handle. Indtil nu har du intet gjort. Du holder dig til loven, som ikke vil tage stilling til familiemæssige trusler. Hermed handler du efter lovens bogstav, men frarøver hermed det inderste af de fleste danskeres følelse af ansvar. Vi taler om ansvaret overfor en truet dreng, som er meget integreret i det danske samfund og har et enormt netværk.
Vi ved ikke, hvad der skal få os til at tro, at han ikke vil blive bortført, som de to kristne søstre Linda og Sally sandsynligvis er blevet i Syrien. Derfor beder vi dig om at skride ind overfor dommen mod John, før det er for sent. Der MÅ kunne gøres noget mod en så uretfærdig dom, der er baseret på en vanvittig lov, der forholder sig helt tilfældigt til liv og død.
Kære Rikke: Uanset hvad du gør, vil vi aldrig glemme dig for det. Vi vil gerne huske dig for, at du lod John få lov til at blive i det land, som han hører til. Og det er Danmark.
Kærlig hilsen
Søren Skovenborg,
Præstevænget 105, Græsted
