Reddede 18.000 børn fra abortdøden
I 28 år har organisation Efrat hjulpet vordende mødre, så de kunne fuldføre graviditeten. Det har reddet 18.000 børnelivISRAEL: Siden 1977 har Eli J. Schussheims organisation, Efrat, reddet mindst 18.000 børn fra at ende som et aborteret foster.
Flere end 3000 volontører står klar til at hjælpe gravide kvinder til at bære deres børn hele graviditeten igennem. Scussheim mener, at 1000 dollars er nok til at redde et liv.
– Hvis vi havde haft flere penge, kunne vi have reddet endnu flere menneskeliv, siger han.
Schussheim er uddannet læge og bruger hvert år to millioner dollars i sit arbejde med at redde ufødte børns liv. Halvdelen af beløbet samler han ind i Israel – resten samler han ind andre steder i verden, for statstøtte får han ikke.
Efrat har kontorer i et boligområde i Jerusalem, og faciliteterne er langt fra prangende. Schussheim fortæller, at en rig velgører på et tidspunkt tilbød at bygge et nyt hus til Efrat, men Schussheim bad om i stedet af få lov at bruge pengene til at redde liv, og det fik han lov til.
I et af kontorerne beskæftiger man sig med at holde styr på, hvem der har givet penge til organisationen. Alle, som har givet 1000 dollar eller mere, får et certifikat, hvor der står, at de har reddet et andet menneskes liv. På certifikatet står der endvidere et navn på et barn samt en kopi af barnets fødselsattest.
I et andet af kontorerne findes en bunke røde skemaer. Alle rummer oplysninger om israelske abortemner, og alle er underskrevne af en sagsbehandler og to læger.
– Dette er dødsdommene, siger Schussheim, mens tårerne pibler ud af hans øjenkroge. Han magter ikke at skjule sin sorg.
I et andet lokale har Efrat et stort kartotek med tusindvis af sagsmapper.
– Og dette er navnene på de mennesker, som vi har reddet fra døden, konstaterer han.
Dr. Schussheim har sin egen diagnose og sin egen medicin til at hjælpe de israelske kvinder, som overvejer en abort.
– Kvinder, som tænker på abort, er desperate og ser ingen anden udvej. Men jeg vil fortælle dem, at fosteret er et menneske. Hvis de forstod det, ville de ikke få foretaget en abort. Desuden vil jeg hjælpe dem økonomisk, fortæller han.
På sit lager i Jerusalem har Efrat barnevogne, vaskebaljer, tøj og mad til de nyfødte. I gennemsnit får en kvinde 1000 dollars, men ikke i kontanter. Kvinderne får for eksempel en check på 300 israelske Shekel, som kun kan indløses i den butik, hvor de køber mad.
– Hvis vi udleverer kontanter, risikerer vi, at en kvindes narkoafhængige mand snupper pengene, oplyser vicedirektør i Efrat, Ruth Tidhar.
Hun har kontakt til mange sagsbehandlere i Israel, som sender de vordende mødre til Efrat for at få hjælp. Ifølge deres brochure sender Efrat hver måned 1300 madpakker ud til mødre, som på trods af økonomiske vanskeligheder vælger at gennemføre deres graviditet. 70 procent af disse mødre er gift, men har dårligt råd til endnu et barn.
Efrat satser meget på information. Organisationen har lavet en brochure på hebraisk med mange farvebilleder af et foster i sin mors mave. Efrat vil fortælle kvinderne, at dette er noget smukt – det er et liv, som de bør vælge at bære helt frem til fødslen.
Ruth Tidhar fortæller, at en typisk reaktion fra mødrene, når barnet først er født, er: Jeg kan næsten ikke tro, at jeg tænkte på at få en abort. Se, hvor smukt mit barn er!
-Abort er hovedårsagen til, at mennesker mister livet over hele verden. Det er som en epidemi. Millioner af mennesker dør, erklærer Schussheim.
Han oplyser, at der foretages omkring 20.000 lovlige aborter i Israel hvert år. Derudover vurderer Schussheim, at der er et sted mellem 20.000 og 25.000 illegale aborter, men det er ikke noget, han har dokumentation for.
– Folketallet i Israel vokser, men antallet af aborter er stabilt, og dermed bliver der foretaget procentvis færre aborter, siger han.
Efrat blev etableret af en holocaustoverlevende i 1950erne, som syntes, det var forfærdeligt, at små børn blev dræbt. I 1977 fik Israel en ny lov, som legaliserede abort, og det var på det tidspunkt, at Eli J. Schussheim besluttede sig for at gå ind i Efrat, og han ændrede den fra at være en ideologisk organisation til at være en praktisk organisation, som hjælper gravide kvinder.
– I 1963 var jeg færdig med mine medicinske studier i Buenos Aires. Der lærte jeg, at medicinen er til for at redde liv. Jeg mente til at begynde med, at jeg kunne redde flest liv ved at operere mennesker.
– Men en dag kom der en kvinde ind på mit kontor med sin otte år gamle søn. Moren fortalte, at jeg for år tilbage havde reddet drengens liv, for da hun var gravid med drengen, overvejede hun en abort, da hun frygtede, at drengen var blevet skadet af røntgenstråler.
– Det, havde jeg sagt til hende, var noget forfærdeligt vrøvl, og det betød, at hun valgte at få barnet. Så jeg kunne redde et andet menneskes liv blot ved at give et enkelt råd. Og det var langt billigere end at operere en finger.
– Dette førte til, at jeg bestemte mig for at vie mit liv til at redde liv. Jeg er et menneske, og det vigtigste er at redde liv. Intet er vigtigere end livet – det er derfor, jeg er læge, understreger Dr. Schussheim.
