Tragedie, at vi har mistet kærligheden til helligdagen
Helge Pahus, sognepræst ved Karlslunde Strandkirke, udlægger søndagens tekst
Luk. 14:16-24
Hvad kommer du først og fremmest til at tænke på, når du læser teksten om det store gæstebud?
– At sådan er det jo også i dag.
Jesu lignelse synes mere aktuel end nogensinde i vores stressede samfund. Hvad er det i mennesket, som til stadighed finder undskyldninger for ikke at komme i kirke eller beskæftige sig med kristendom?
– Den Onde forstørrer mange ting i vore tanker, så de bliver til blokeringer. Jeg har hørt alle mulige undskyldninger, og de kan være rigtige eller opdigtede. Alt fra det oprigtige jeg tror ikke på det til det uoprigtige jeg har ikke tid.
Er undskyldningerne blevet større eller mindre for ikke at gå i kirke i de 34 år, du har været folkekirkepræst.
– Grundlæggende synes jeg, det er en utrolig dejlig tid at være kristen og præst i. På en måde er folket nærmere Jesus end for 30 år siden, men samtidig er det som om holdningerne ikke altid går i dybden i sindet, og der er også en stor kløft mellem danskerne og søndagsgudstjenesten. Det er en tragedie, at vi har mistet kærligheden til helligdagen.
– Da jeg startede som præst levede mange i forlængelse af 68-oprøret, og jeg mødte for eksempel mange mennesker, der i fuldt alvor mente, at hvis man var kristen, så måtte man være dårlig begavet. Videnskaben havde jo bevist, at der ikke var en Gud til og så videre.
– Jeg husker engang, hvor vi havde dåbsforældre til samtale derhjemme, og en gæst i fuldt alvor påstod, at hvis man bare kendte lidt til biologi, kunne man umulig tro på en Gud. Jeg gik straks ud og hentede min hustru, som er læge det lukkede munden på ham.
– Sådanne synspunkter møder jeg stort set ikke længere. Nu møder jeg snarere en holdning, hvor man udtrykker meget stor respekt for kirken og troen med den tilføjelse at man selv ikke lige går så højt op i det…
– Men når ét sæt barrierer falder, opstår der vel nogle nye. Eksempelvis læste jeg i en avisartikel, at forskere nu kan påvise at alle kvinder i verden nedstammer fra ganske få, ja, måske bare fra én kvinde; som man for sjov kalder Eva. Men, som der stod, hun har selvfølgelig intet med den bibelske Eva at gøre.
Jamen, så virker det som om at lige meget hvor mange gode argumenter Gud kaster på bordet, så forstår mennesket stadig at distancere sig fra Guds ord.
– Eller folk tror med glæde på den myte, at Bibelen er nok forandret igennem tiderne, kirken har undertrykt de sande skrifter.
– Man fortæller os, at Thomasevangeliet, eller bogen Da Vinci Mysteriet, eller hvad det nu er, har sat Bibelen ud af spillet, og dermed haha!
Men Thomasevangeliet strider ikke mod Bibelen, og Da Vinci Mysteriet er blot en roman. Men man griber om et hvert halmstrå hvor med man kan holde sig troens afgørelse fra livet.
– Hvorfor? Tja, – dybest set fordi Guds og vores modstander ønsker at blokere vores øre og hjerte. Og det er altid en ydmygelse at blive og være en kristen og bryder vi os om dét?
Tjeneren får besked om at gå ud på gader og stræder og invitere de fattige og de syge til fest og de kommer. Er det lettere at lede mennesker til tro, som har et naturligt socialt behov?
– Næh, men hvis man som voksen skal vende 180 grader rundt, så skal der være noget som standser en. Der er ikke mange voksne der pludselig møder op i kirken og siger her er jeg, et lykkeligt menneske med villa, Volvo, arbejde, kone og børn, og jeg har bare pludselig fået lyst til at gå i kirke!
– Voksne (det er anderledes med unge) skal som regel igennem en sønderbrudthed, før de drejer kompasset mod Gud.
Personer fra Karlslunde Strandkirke holder Alpha-kursus i Vestre Fængsel. Er det for eksempel ikke en mere oplagt målgruppe for kristendom end dem som klarer sig socialt og materielt?
– Alle mennesker er en oplagt målgruppe. Jesus vandrer rundt hos alle. Men, som sagt, den der er blevet bremset op i sit liv, har lettere ved at indse sit åndelige behov.
Jesus siger til sidst i lignelsen, at ingen af de først indbudte skal være med til festmåltidet. Betyder det, at Gud kun giver mennesker en invitation et vis antal gange eller måske endda kun én gang i livet til at tage imod ham?
– Når to kærester finder hinanden er der unægtelig særligt gunstige lejligheder, som nødigt skal forpasses. På samme måde kan der være særlige lejligheder i vores liv, hvor Guds og vore veje krydses på en særlig gunstig måde.
– Men intet vers i Bibelen er skrevet for at holde den tørstige væk fra kilden. Alvoren i teksten er kun stor for at forstørre ordene Kom Nu!
– I øvrigt, så husk at fortællingen også har en dagligdags side, nemlig at vi som Guds børn skal være storhjertede i vores invitationer til fester og fødselsdage og alt ifølge vers 12 og 13 i denne tekst.
Interview: Solveig B. Berner
Tekst fra Ny Testamente på hverdagsdansk – ny udg. 2004
16Jesus svarede med at fortælle: »Der var engang en mand, der ville holde en stor fest og sendte indbydelser ud til mange mennesker. 17Da tidspunktet for festen var inde, sendte han sin tjener af sted for at sige til gæsterne: Nu må I komme, for alt står parat! 18Men de begyndte alle at finde på undskyldninger. Jeg har lige købt en mark, og jeg må ud at se på den, sagde den første. 19Jeg kan desværre ikke komme, sagde den anden, jeg har lige købt fem par okser og er på vej hen for at prøve dem. 20Jeg er lige blevet gift, sagde den tredje, og derfor kan jeg ikke komme.
21Da tjeneren vendte tilbage og meddelte, hvad de indbudte havde sagt, blev hans herre meget vred og sagde til ham: Gå straks ud på byens gader og stræder og indbyd de fattige, invalide, blinde og lamme, og bring dem herhen. 22Kort efter kom tjeneren tilbage. Jeg har gjort, som du befalede, meddelte han, men der er stadig plads til flere. 23Hans herre sagde da: Så gå ud på landevejene og ved hegnene og overtal alle dem, du kan finde, til at komme, så huset kan blive fuldt. 24For ingen af de først indbudte skal være med til mit festmåltid.«
