Gud befriede Johnny fra stofferne
Hårde stoffer var Johnny Toftkjærs liv, indtil han mødte Gud på et kristent behandlingscenter. Sammen med andre tidligere misbrugere vil han nu starte en organisation, som skal hjælpe andre til at holde sig fra stofferneDet er to år siden, Johnny Toftkjær sidst har rørt stoffer. Fristelsen oplever han stadig, men han afviser, at han for alvor kan falde i igen.
– Hvis jeg falder, falder jeg med et brag, det ved jeg, siger den 36-årige fynbo, som nu bor i Sønderjylland sammen med hustruen Randi og datteren Johanne på snart et år.
– Jeg ved, at jeg vil miste min familie og alt, hvad jeg har, hvis jeg falder i. Og højst sandsynlig går jeg evigt fortabt, siger han alvorligt.
Med Guds hjælp har han fået styr på trangen til igen at sniffe en bane eller stikke nålen i armen. Ofte må han højlydt beordre Satan væk i Jesu navn, når fristelsen melder sig, men det hjælper, forsikrer han.
Der var ellers intet i Johnnys liv, der tydede på, at han skulle tilbringe 13 år af sit liv i Odenses hårdkogte narkohelvede. Han voksede op i en kernefamilie, og i fritiden spillede han fodbold og dyrkede sejlsport så godt, at han var med på forskellige udvalgte hold.
Men da Johnny var 12 år, gik forældrene fra hinanden, og Johnny flyttede med sin far.
– I starten gik det godt, men min far måtte arbejde meget, og der kom nye damer ind i hans liv. Det gode forhold, vi altid havde haft, forsvandt stille og roligt, og jeg blev mere og mere overladt til mig selv, fortæller han.
I 10. klasse fik Johnny arbejde i en kiosk, hvor både indehaveren og kollegerne jævnligt røg hash.
– Jeg havde altid troet, at hash-rygere var sære og skæve, men de her var helt almindelige, og jeg var efterhånden sammen med dem hver eneste dag.
Som sportsmand afstod Johnny fra selv at prøve, når jointen gik på omgang. De andre accepterede ham, selv om han ikke røg, men selv følte han sig ikke helt med i flokken.
Så en aften på loftet hos en af kammeraternes forældre tog han imod tilbudet, røg, og fik en såkaldt nedtur, hvor man i stedet for at blive opstemt bliver nedtrykt og syg af hashen.
Men i stedet for at tage ved lære af den dårlige oplevelse og holde sig langt væk fra hashen, forsøgte han sig igen weekenden efter til en privat fest, og denne gang var oplevelsen god. Så god, at hashrygningen hurtigt blev en fast tradition hver weekend.
I starten kunne han godt spille fodbold sideløbende med misbruget, men efterhånden gled han væk fra sporten og de gamle venner, mens han fik stadig flere kontakter i Odenses hashmiljø, og snart røg han hash hver eneste dag.
Efter 10. klasse fik han en læreplads som sejlmager ved et firma i Aabenraa. Og hvor det kunne have været muligheden for at stoppe misbruget, inden det gik helt galt, havnede Johnny i stedet i et milø, hvor de fleste røg i forvejen.
Hver weekend rejste han hjem til vennerne i Odense, hvor han blev introduceret for et nyt stof, amfetamin.
– Lige da jeg skulle sniffe det første gang, kom jeg i tanke om en kampagnefilm, vi havde set i skolen. Filmen advarede mod stoffer, men jeg slog det hen. I flokken var ingen bekymrede, det handlede bare om at få stof, så vi kunne blive endnu mere skæve, forklarer Johnny.
– Amfetaminen bevirkede, at vi næsten ikke behøvede at sove. Vi kunne holde os vågne en hel weekend, og vi kunne ryge meget mere hash og drikke mange flere bajere end før, fortæller han.
Efter et halvt år mistede Johnny sin læreplads i Aabenraa efter et skænderi med en kollega. Frustreret vendte han hjem til Odense, hvor misbruget accelererede.
Som 19-årig modtog Johnny sin første betingede dom for indbrud i 70 biler.
– Vi var tre, der havde eksperimenteret med stoffet LSD. Stærkt påvirkede af stoffer gik vi i gang med bilerne. Politiet holdt dog efterhånden øje med os og tog os på fersk gerning, fortæller han.
– Men vi var så høje af LSD, at vi skreg af grin hele vejen til arresten.
En dom på to års betinget fængsel tørrede grinet af for en stund. Og Johnnys forældre fik øjnene op for misbruget og besluttede, at Johnny igen skulle flytte op til sin far i Bogense.
Her blev han sammen med den værste rod i byen tilknyttet Bogense Kommunes erhvervsklasse.
– Men de vidste ikke, hvad de skulle sætte os til, så vi blev snart enige om at tage til Odense efter stoffer sammen. Min nye klassekammerat havde en stjålen bil holdende lige uden for skolen, så efter første dag var vi væk.
Johnny flyttede tilbage til Odense, hvor han blev sendt på kommunens produktionshøjskole. Og det var rigtig hyggeligt, for alle kammeraterne fra hashmiljøet var der i forvejen, fortæller han.
– Vi var gode til at se ud, som om vi lavede noget, når lærerne kiggede. Når de så væk, røg vi hash.
På produktionshøjskolen mødte Johnny også andre kriminelle. I 1990 kom han med i den berygtede gadebande Mau Mauerne, som dengang hærgede Odense med tilfældige gaderøverier og salg af narkotika i nattelivet.
Sammen med en kammerat var han en nat på bestilt biltyveri. Men da de skulle væk fra gerningsstedet, blev de standset af to bodybuilder-typer, som sandsynligvis ville give dem tæsk.
Johnny førte bilen, men var på forskellige stoffer og piller, så han ingen hæmninger havde, så han kørte direkte imod de to på gaden og ramte den ene.
Efterfølgende ledte politiet efter bilen, der var blevet brugt til påkørslen, men Johnny fandt de aldrig.
I den efterfølgende tid blev det til flere betingede domme for indbrud og tyveri. Han burde nok være røget bag tremmer, men hver gang gik der noget galt, så der ikke var plads til ham i fængslet, så Johnny forblev på fri fod, hvor han begyndte at eksperimentere med heroin.
Efter mange domme blev Johnny tilknyttet Kriminalforsorgen og begyndte et afvænningsforløb på Fyns Amts Behandlingscenter, mens han boede hos sine bedsteforældre.
Behandlingen gik planmæssigt, og Johnny blev tilbudt et år på Oure Idrætshøjskole, hvor man ville prøve at ryste liv i hans gamle sejlsportsinteresse. Og det gik planmæssigt bortset fra et par enkelte smuttere hjem til miljøet i Odense.
Men efter højskoleopholdet gik det igen galt. Johnny endte i sit gamle miljø og begyndte selv at sælge stoffer fra en lejlighed. Tre dage i træk blev han taget af politiet, som sendte ham på erhvervstræningsskole og til psykolog og senere i familiepleje på en økologisk gård på Langeland. På det tidspunkt var Johnny 26 år.
– Bondemanden havde en evne til at se, hvornår jeg var ked af det, og han fik mig på fode igen, husker Johnny.
– Da jeg på et tidspunkt blev bedt om at passe gården helt alene, mens familien var væk et par dage, voksede jeg pludselig 40 meter.
Johnny besluttede sig for at blive økologisk landmand og begyndte i 1995 på Den Økologiske Landbrugsskole i Åbybro. Han fik praktikplads på en sydfynsk svinefarm, hvor han slog sig ned med hus, bil og en ny kæreste.
For at tjene ekstra tog han markarbejde på et nærliggende gods, men da kroppen sagde nej til de mange arbejdstimer, købte Johnny amfetamin i Odense for at kunne arbejde løs uden at hvile sig.
Turene til Odense blev hyppigere og hyppigere, og kæresten flyttede, da Johnny havde tømt deres fælles konto for at købe stoffer.
– Jeg var ligeglad. Når hun var væk, var der ingen, der brokkede sig, jeg kunne gøre, hvad jeg ville, fortæller han.
For at skjule sit misbrug for arbejdsgiveren måtte han tage andre stoffer. Og en dag gik det galt. På vej hjem fra Odense i påvirket tilstand faldt Johnny i søvn bag rattet og totalskadede chefens bil, som han havde lånt.
Landmanden gav Johnny en chance, hvis han omgående ville trappe ned på stofferne. Men da Johnny kort efter smadrede endnu en bil, blev han fyret.
Tilbage i Odense endte han som pusher i Ryttergade, hvor byens prostituerede og stiknarkomaner holder til.
– Jeg havde aldrig selv prøvet at sprøjte mig, men ved at færdes i et miljø, hvor alle gjorde det, lod jeg mig overtale, fortæller Johnny.
– Men jeg var en elendig narkoman og stak tit forkert, så mine arme lignede det svenske flag, smiler han.
Det var på det tidspunkt, Johnny for første gang accepterede, at han ville dø som narkoman.
Han forsøgte endnu engang at komme i behandling, men der var ikke plads til ham i systemet.
En dag kom hans fætter forbi, mens Johnny sad med nålen i armen
– Han spurgte, om jeg ville i behandling, for han kendte et behandlingssted i Randers, hvor jeg kunne komme til med det samme.
10 minutter efter var de kørt mod det kristne behandlingssted Shalom i Randers. Allerede ved ankomsten noterede Johnny sig en bil på gårdspladsen, som han villle stjæle om natten og køre tilbage til Odense, men om natten var bilen væk.
De første dage var Johnny afvisende for det kristne budskab, han mødte på Shalom. Han hørte ikke efter ved andagterne og bibeltimerne, men han var forundret over, hvor flinke folk var.
– Jeg satte mig ved siden af Gert. Et kæmpebrød med masser af tatoveringer. Jeg tænkte, at han da måtte være sådan én som mig. Men han kunne kun tale om Jesus, og han sad bare på en trappe og sleb kors af kohorn, griner Johnny.
Modstræbende accepterede Johnny den 25. september 1997 at tage med til et kristent møde i Århus. Og her blev han så rørt af budskabet om Guds storhed, at han med Gerts hjælp rakte hånden i vejret, da forkynderen opfordrede til at komme til forbøn.
– Der fik jeg forbøn og modtog Jesus. Jeg mærkede ikke det store, men dagen efter kunne jeg mærke, at der var sket noget. Pludselig kunne jeg forstå, hvad der blev sagt i bibeltimerne, og Bibelen var ikke længere bare volapyk for mig, fortæller han.
En dag havde én af de andre beboere på Shalom drukket sig fuld i snaps og beskyldte Johnny for at have lagt an på hans kæreste.
Det havde Johnny ikke, men den fulde lagde op til slagsmål.
– Pludselig kom den gamle Johnny op i mig, så jeg fik ham ned på gulvet, tog fat i kravetøjet på ham. Men i stedet for at banke ham, råbte jeg så højt, jeg kunne: Jeg elsker dig. Og manden begyndte at græde, husker Johnny.
Efter en måned på Shalom blev Johnny sendt til centrets udslusningsgård, hvor han fortsatte i det gode spor og genoptog sin landbrugsuddannelse. Men efter et år måtte gården lukke på grund af dårlig økonomi, og Johnny kom væk fra det kristne fællesskab.
Han begyndte at drikke lidt til festerne og kørte snart fra Aalborg til Fyn efter stoffer, når han kunne komme til det, men det lykkedes ham at færdiggøre sin landbrugsuddannelse i år 2000.
På landbrugsskolen mødte Johnny Randi. De blev ikke kærester med det samme, men de blev hurtigt fortrolige og snakkede godt sammen.
Johnny vendte tilbage til Odense for at arbejde, men bevarede kontakten til Randi, mens han ved siden af genoptog sine gamle kontakter i stofmiljøet.
En dag fik han til opgave at transportere nogle våben for en kammerat. Men med bagagerummet fyldt med våben og en elefanthue i bilen kørte han galt og blev efterfølgende varetægtsfængslet i fire uger.
I fængslet forsøgte Johnny at få sit liv på skinner igen. Hver morgen tog han sin metadon sammen med morgenmaden, mens han så fjernsyn. Ofte med tvet indstillet på kanalen God Channel, hvor han begyndte at følge med i bibelundervisningen, slog skriftstederne op i Bibelen og tog noter.
Her besluttede han sig for én gang for alvor at droppe stofferne og de gamle kammerater og i stedet holde sig til Randi og Gud, som han igen havde fundet.
På vej til retten fortalte han betjentene om den mand, som han kørte ned i Odense flere år tidligere. Og at han gerne ville sige undskyld. Desværre lykkedes det aldrig politiet at finde sagen i arkiverne, men Johnny fik fred i sindet. Han havde trods alt prøvet.
Hver dag læste han i Bibelen, og pludselig kunne han identificere sig med den fortabte søn, som svigtede alt, hvad han havde, men blev tilgivet, da han vendte hjem. Johnny var den fortabte søn, der var vendt hjem.
Johnny slap for yderligere fængselsstraf mod at gå i behandling. Og uden for fængslet tog Randi ham til sig igen. Senere kom Johnny tre måneder på en særlig linje for tidligere misbrugere på Apostolsk Højskole i Kolding, og hver gang, han faldt tilbage i misbruget, gik han til bekendelse.
I dag er Johnny helt fri fra stofferne, og han er overbevist om, at hvis ikke Gud havde hjulpet ham fri, så han havde siddet i Odense og taget stoffer i dag.
Randi og Johnny blev gift i 2003, og for snart et år siden blev datteren Johanne født. Endnu en grund til, at Johnny for alt i verden ikke vil ud i stofmisbrug igen.
– Jeg vil være en god ægtemand og en god far. Det betyder meget for mig.
Jævnligt tager han ud på skoler og holder foredrag om sit liv. Og selv om han ikke prædiker for klasserne, så holder han sig ikke tilbage med at fortælle, at det var Gud, der satte ham fri fra stofferne.
Den lille familie bor i dag i Sønderjylland, hvor de er aktive i Aabenraa Frikirke, en del af Missionsforbundet, og kommer i en bibelkreds med rødder i KFUM & KFUK.
Sammen med andre kristne, der er tidligere stofmisbrugere, er Johnny i færd med at stable en ny organisation på benene.
Frikendt er navnet på det nye foretagende, som dels skal yde hjælp til mennesker, som er kommet ud af misbrug.
– Og dels vil vi gerne rejse rundt til menigheder og fortælle om, hvad vi har oplevet. Og hvis en menighed ønsker at starte et arbejde blandt misbrugere i deres område, vil vi gerne give gode råd, siger han.
Foreningen er endnu kun på idéstadiet, men det skal nok lykkes at få det i gang, siger Johnny.
