Uddrag fra et brev til de voksne

Jonas blev mobbet i skolen. Han følte sig svigtet af sin skole og skrev derfor et brevJonas er en dreng, som har villet gøre op med fem ”lorteår”, og derfor har han skrevet et brev til sine tidligere lærere, skoleinspektøren og skolebestyrelsesformanden.Jonas føler sig ikke svigtet af forældrene, trods det, at ikke lykkedes dem at få gjort noget afgørende ved det, før familien valgte at flytte Jonas i privatskole.
Jonas skrev blandt andet:
”De fem år, jeg gik på skolen, var mine værste år i mit liv. Der er ikke noget, der kan sammenlignes med det; det var simpelt hen umenneskeligt. Jeg spiste ingenting. Jeg blev så skidetynd i de fem år, at jeg kom til at ligne en, der havde kræft. Nogle gange blev jeg nødt til at løbe hjem, fordi jeg simpelt hen ikke kunne klare det…… Når der for eksempel var noget, de havde tabt, og jeg samlede det op, så skulle det både vaskes og steriliseres, fordi NU var der Jonas’ bakterier på det, der var blevet tabt. De gik også og sang ”Krøller eller ej, du ved, vi hader dig!”. Det syntes jeg bestemt ikke var morsomt, så på den tid i mit liv hadede jeg mit hår meget. Men det gør jeg ikke i dag, for nu er der nemlig nogle, der synes det er flot, og det er mine venner…

Jeg får bank
Hver gang vi havde diktat, sad jeg og tænkte på, hvad Lasse, Ulrich og Morten ville gøre ved mig i det næste frikvarter, og af den grund fik jeg mange fejl i min diktat. Så var der nogle få gange, hvor jeg var venner med dem. Jeg betalte for eksempel 20 kroner engang for at være med i en klub, som de havde lavet, men så gik der kun to dage, og så drillede de mig igen. Så var der lige møderne med mine forældre. Der kom jeg heller ikke med for at sige min mening, og hvordan det gik for sig, når de drillede mig. Det var jo hverken mine forældre, klasselæreren, Lasses forældre eller nogle af de andres forældre, der var blevet drillet i fem lorteår på en skole, der ikke gjorde noget ved det. Vel?.
Men så vil jeg gerne spørge om, hvorfor du/I ikke gjorde noget ved det? Var det fordi, at Lasses mor var med i skolebestyrelsen? Eller hvad?”

Mobning set fra den anden side
Jonas slutter brevet med at fortælle om den næste skole, han kom på, og der mødte mennesker, som ”hjalp mig med at komme psykisk op igen”.
Brevene er afsendt i maj 2005, og Jonas har indtil nu hørt fra én af modtagerne.
Og så fra den anden side, hvor Rebelske Rolf udtaler:
– Hvorfor mobbe: Vi keder os i en kedelig skole, hvor vi laver kedelige ting med kedelige lærere i kedelige omgivelser. Gi’ os et liv!!
Der er en part i mobningsproblematikken, som ikke skal overses: de, der mobber. De har også krav og behov for retledning, omsorg og opdragelse.