Noller fra Brdr. Olsen:
Troen hjalp mig ud af misbrug

(Læsetid: 9 minutter)

Tro er forudsætning for al udvikling, siger Niels ”Noller” Olsen. Han læser i Bibelen, ser kristent tv og går ind imellem i frikirke. – Kristendommen gennemsyrer min tankegang, siger han.Niels ”Noller” Olsen kan andet end at synge duet med sin bror Jørgen i duoen Brødrene Olsen. Han kan også snakke inderligt og længe om tro, kristendom og kirke. Noller læser nemlig i Bibelen, ser kristent tv om søndagen og har endda besøgt Kirken i Kulturcentret på Nørrebro 4-5 gange. Troen har hjulpet ham ud af 30 års alkohol- og stofmisbrug.
I samtalens løb bliver han mere og mere klar i mælet om, at kristendommen er grundlaget for vores kultur, og at troen på en højere magt bør rettes mod Jesus…
Men lad os begynde med kirken…
– Jeg synes, frikirker har meget at byde på ud fra de gange, jeg har været i Kirken i Kulturcentret på Nørrebro sammen med min kone. Selv om det også er fantastisk fascinerende at være i en folkekirke, skynder Noller sig at tilføje:
– Tænk at vi har en tradition og bygninger, der er så mange hundrede år gamle. Det er meget smukt, og jeg synes, det er helt klart noget, vi skal bevare, siger han.

Smuk som et stjerneskud

Brødrene Olsen fik et gennembrud i nyere tid, da de både vandt det danske og europæiske Melodi Grand Prix i år 2000 med sangen: ”Smuk som et stjerneskud”. Siden er det blevet til hele 10 albums, senest cd’en ”Respect” fra 2008. Her synger de bl.a. sammen med Cliff Richard.
Musikken fylder meget, og derfor er det ikke underligt, at det netop er det musikalske, der først springer Noller i øjnene, når han besøger frikirken:
– Det var så forunderligt for mig at komme ind i et lokale, hvor der stod rockinstrumenter, og hvor der ikke var nogen afbilleder af Jesus. Det var lidt dagligstueagtigt, fortæller han.
– Det virkede fascinerende på mig at se mennesker stå med bare maver og synge med ringe i ører og næse, og jeg ved ikke hvad. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at sådan noget eksisterede! Og så blev jeg enormt glad for at se den glæde, der var.
Kan glæden have noget at gøre med den åndelige dimension?
– Klart! Det er jo, som når man hører et kor på Harlem stå og synge, ikke? Om den glæde der er ved budskabet. At der er noget, der er højere end én selv.
– Det i sig selv, synes jeg, er vanvittig inspirerende! Min højere magt er måske den kristne vej; jeg ved det ikke endnu 100 pct. Men budskabet om, at der findes en højere magt, er et glædens budskab. Det er stor glæde, befrielse og gang i den!

Nyder at se kristent tv

Og når de så har sunget en rum tid i frikirken, begynder de at snakke og prædike. Hvad synes du om det?
– Jeg har været der 4-5 gange – og det er mere, end jeg har været i Folkekirken. Men jeg ser rigtig meget af det på tv. Jeg nyder at se KKR-TV, især om søndagen, hvor de sender indslag af prædikener. Jeg nyder at høre Hans Berntsen eller en af de gode præster inde fra frikirken på Nørrebro. Det er også via den vej, jeg er kommet ind i ”stuen” så at sige.
– Jeg kan godt li’ den måde at tale på, hvor præsten bruger egne eksempler. Jeg kan også godt li’ grinet. For grinet hører med i glæden, og glæden hænger sammen med budskabet.
– Det er jo en enkel måde at præsentere budskabet på. Man skal ikke være professor eller have opfundet den dybe tallerken for at forstå, hvad det går ud på.

Succes havde sin pris

Brdr. Olsen startede deres karriere tidligt. Allerede da de var henholdsvis 12 og 8 år, startede de bandet ”The Kids”. I 1970 var gruppen kendt som ”Olsen” og indspillede deres første album i London. Pladen blev den første plade herhjemme, der solgte mere end 100.000 eksemplarer. Brødrene Olsen blev pludselig nogle af de største idoler, man havde set i Danmark.
Men det havde sin pris.
– Jeg var jo både alkoholiker og narkoman. Men jeg har været clean og ædru i 12 år den 13. februar, fortæller Noller.
Hvordan kom du ud i misbrug? Var det en glidende overgang?
– Jeg ved det ikke. Min mor og far har fortalt, at jeg var en meget trist dreng på mange punkter. Meget følsom. Og jeg blev meget tidligt ”hooked” på alkohol – jeg var ikke mere end 14 år. Det første stof, det tog jeg alene, og da var jeg ikke mere end 15 et halvt. Det var noget gammeldags nervemedicin, og det er voldsomt afhængighedsskabende.
– Så da jeg var teenage-idol som 16-årig, havde jeg de første blackouts, hvor jeg ikke kunne huske, hvad der var sket i mange timer.
– Jeg har stort set været alkoholiker hele mit liv – til jeg var 43. Og nu er jeg 55 år. Jeg har været et afhængigt menneske i næsten 30 år. Det gik hårdt ud over min familie og mine børn. Men der er meget tilgivelse i alt det her, og min familie har lært at konfrontere mig. Det har været vores redning.
Men det kunne være gået grueligt galt?
Ja, det er ren H. C. Andersen det her! griner Noller.
I 2005 kunne Brdr. Olsen fejre 40 års jubilæum. En af årsagerne til den lange karriere er uden tvivl, at Noller valgte at kvitte sit misbrug – og stadig går til møde i AA og AN (Anonyme Alkoholikere og Anonyme Narkomaner-red).
– Det er et åndeligt program, fortæller han.
Og hvad har terapi så med troen på højere magter at gøre?
– Jo, hvis du vil fremad fra A til B, så kræver det en eneste overbygning: at tro på, at det kan lade sig gøre. Tænk hvis B&O havde sagt for nogle år siden: Vi tør ikke lave en fladskærm, for vi tror ikke på det. Så var virksomheden endt i stagnation. Trosspørgsmålet er inde i al udvikling, om du vil det eller ej.

Skabt af højere magter

Noller Olsen har talt sig varm:
– Kan du hindre, at tiden flyver? Nej. Kan du ændre, at du bliver ældre? Nej. Kan jeg gøre noget ved, at solen står op i morgen tidlig? Nej.
– Jeg kan se, at vinden får træernes blade til at bevæge sig, men jeg kan ikke se selve vinden. Jeg kan ikke se kærligheden, men jeg kan føle den. Det samme med musikken. Det er mærkeligt, at millioner af mennesker græder, når de hører The long and wining road af Paul McCartney. Det er jo bare en lyd. Det er en vibration, der kommer ud af et stykke pap fra et instrument og rammer mit øre og mine følelser.
Hvorfor er det sådan?
– I virkeligheden synes jeg, livet er en stor magisk og fantastisk virkelighed. Vi er unikt skabt. Og da jeg ved, at det ikke er mennesker, der har skabt denne klode – det kan selv ikke videnskabsmænd tale imod – så er der noget andet, der har skabt mig. Hvad det andet er, ved jeg ikke. Jeg kan bare konstatere, at der er noget, der er større end os mennesker.
– Det er magien ved det. Det nærmeste, man kan komme det, er nok Jesus, fordi det er den ideelle måde at se livet på, synes jeg.
Man lades ikke i tvivl om, hvordan Gud er…
– Nej det gør man ikke. Jeg har Bibelen i fire forskellige versioner, og jeg har ikke fået læst så meget, men jeg er en del af den kristne tro; det skal jeg ikke undgå.
– Hele vores retssystem og etiske grundlag er jo bygget op på den kristne tro. Hele vores politiske system. Vi er i den grad infiltreret – på den gode måde – med vores egen tro. Kristendommen gennemsyrer hele vores tankegang.
– Det er trist, at hvis man bare nævner religion eller kristendom, så er der en masse mennesker i Danmark, som får røde knopper lige med det samme. Det forstår jeg simpelthen ikke.
– Jeg forstår ikke, at man ikke anerkender, at kristendommen er en del af vores kultur. Det er så dybt funderet, så det bliver vi da nødt til at acceptere. Og da ærgrer det mig, at man går fuldstændig i baglås, bare man nævner ordet ”højere magter”. Det er desværre lidt af et tegn på en meget selvcentreret og egoistisk verden. Der er ingen ydmyg tilgang til tilværelsen længere.
Jeg synes, det er meget trist, at folk ikke har en tro på noget som helst.

Ateisme stagnerer

Ateisme?
– Ja, men ateismen eksisterer jo ikke. Hvis vi skal gå ud fra , at enhver udvikling er baseret på en tro på, at det kan lade sig gøre. Det er jo et faktum i min verden. Det er en nødvendighed for udvikling. Så er det ensbetydende med, at et ateistisk menneske egentlig er et stagnerende menneske. Og det er jo ikke muligt at leve i et samfund og være så stagnerende, for så dør man.
Var det troen på udvikling, der hjalp dig ud af misbrug?
– Ja det var det. At tingene kunne lade sig gøre.
– Der er et sted i Bibelen, jeg holder meget af. Jeg fik det af en dejlig præst i Lyngby Kirke, Johanne Goldschmidt, da jeg var nede og snakke med hende. Det er Salme 139 for korlederen, en salme af David: ”Herre, du ransager mig og kender mig, du ved, når jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke” osv.
– Den er jeg vild med. Det er så fedt, at der er nogen, der er højere end mig selv. For så behøver jeg ikke sætte mig selv i centrum!
Og med den friske bemærkning er interviewet slut. Selv om Noller kunne blive ved at snakke. For han elsker at snakke om tro…

Hent billeder på www.olsen-brothers.dk

Læs også