FORDØMT!

Hvor har du været henne i ferien?
Jeg har været på en kristen lejr. Jeg lærte, hvordan man kan være mere fordømmende!De af jer, der har set tegneserien The Simpsons, kender den dovne, uduelige og barnlige Homer og hans højhellige nabo Flanders med det ”perfekte” familieliv. Homer stiller i et afsnit spørgsmålet ovenfor, og Flanders giver svaret.
Du er måske lige vendt hjem fra ferien og er igen tilbage i skolen eller på arbejdsmarkedet. Måske er du startet et nyt sted, eller måske fejrer du 25-års jubilæum, men uanset hvad vil du med ret stor sandsynlighed møde spørgsmålet. Uden at kende dig tror jeg ikke, dit svar vil ligne Flanders, men hvorfor har de så i serien valgt at bringe dette svar som en karikatur på kristne, når det nok er de færreste, der kunne finde på at sige det? Tegnefilm overdriver, men de tager ofte udgangspunkt i en lille sandhed. Sandheden her er, at mange almindelige og dejlige mennesker i vores klasse og på vores arbejde kan føle sig fordømt af vores måde at være på overfor dem.
Du og jeg er Guds ”jeg elsker dig” til verden.
Den sætning er blevet mit mantra igennem de sidste 5-7 år. Gud er afhængig af, at du og jeg behandler mennesker omkring os med hans kærlighed. Vi kristne er Guds bedste reklame for, hvem han er over for mennesker, der ikke kender ham. Det er en af de ting, der kan gøre mig mest ked af det, for hold da helt …, hvor er vi tit en rigtig dårlig, fordømmende, hyklerisk reklame for, hvem Gud egentlig er.
Jeg tror på, at Jesus kom til Jorden for at hjælpe os – alene for at hjælpe os. Han sagde ikke: ”Jeg vil godt hjælpe, hvis du så også gør det og det”. Du og jeg skylder vores omgangskreds at behandle mennesker omkring os som ligeværdige, som om muligt har endnu mere brug for at mærke Guds kærlighed, end vi har. Derfor smerter det mit hjerte at høre om mennesker, der er blevet vendt ryggen af kristne, fordi de var homoseksuelle, drak for meget, bandede eller havde sex uden for ægteskabet. Jeg snakker ikke om, at alt er ok, og at man bare skal gøre, som man selv lige mener. Men der er forskel på, hvad mennesker gør, og hvem mennesker er. Mennesker uanset race, køn eller overbevisning er gudskabte, og vores opgave er ikke at straffe folk, fordi de ikke tror på det, men at være et kærligt alternativ til det, de kender.
Gud har grædt over ting, du og jeg har gjort, men han elsker os stadig. Hvorfor skulle du så elske folk omkring dig mindre på baggrund af, hvad de har gjort i deres liv?
Jeg ved ikke, hvad du har lavet i ferien, men jeg håber, at du har været et sted, hvor du har fået kærlighed til mennesker omkring dig. Kærligheden er en gave fra Gud, og når du giver den videre, får andre et lille glimt af, hvem Gud er!