Helbredelse: Guds udstrakte hånd
Kim Quistgaard er manden bag hjemmesiden Jeg Blev Helbredt.dk. Han udlægger her ugens tekst 
Hvad tænker du først og fremmest på, når du læser om helbredelsen af den døvstumme mand?
– Det er et fantastisk mirakel og bemærkelsesværdigt, så hurtigt han blev helbredt. Jesu bøn bestod af ét ord Effatha, så det er ikke længden af bønnen, men autoriteten bag, der gør forskellen.
Desuden er det noget specielt, at Jesus spytter på sine fingre og putter dem ind i munden på manden. Det får mig til at tænke på, om jeg ville have mod til at gøre det samme.
At Jesus tog ham afsides for at helbrede ham og bagefter forbød de tilstedeværende at sige det til nogen, kunne vi lære noget af. Er vi villige til at bede for mennesker, selv om der ikke er nogen, der ser det eller får det at vide bagefter?
Jesus forbød de tilstedeværende at fortælle om helbredelsen, hvorfor mon det?
– Nogle gange gør vi Jesu gerninger så åndelige. Jesu hovedformål med at komme til jorden var ikke at udføre mirakler, men at bære verdens synd. Jesus havde en prioriteringsrækkefølge: 1: Golgata. 2: gøre disciple og 3: velsigne mennesker.
Jesus forbød de tilstedeværende at sige det til nogen, fordi mængden af mennesker hele tiden trængte sig på, og det kunne blive en hindring for at nå de to første mål.
– I Mark 1, 40-45 står der, at Jesus ikke længere kunne gå åbenlyst ind i nogen by og prædike om Guds rige, men måtte blive udenfor på øde steder, fordi én person havde fortalt vidt og bredt om sin helbredelse.
Og i Mark 3,9 -11 måtte disciplene holde en båd klar, som Jesus kunne flygte op i, så han ikke blev mast af mængden af mennesker, som kastede sig over ham for at blive helbredt.
– Desværre bliver dette skriftsted brugt som en (dårlig) undskyldning for at vidne – og det er en skam. Jesus vil gerne have, at vi fortæller andre om vores små og store mirakler, som i Mark 5,18-19, hvor Jesus siger til en tidligere besat mand, at han skulle gå tilbage til sin egn og fortælle alle om , hvad Herren havde gjort for ham. Jesus var ikke selv velkommen på denne egn, så han sendte en repræsentant. Vi er Jesu repræsentanter i dag, og jeg tror, at Jesus siger det samme til os: Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig
Du oprettede din hjemmeside JegBlevHelbredt.dk for godt to år siden, og nu er der 75 vidnesbyrd på den. Hvordan er responsen, bliver den læst?
– Der er 50-75 unikke besøgende om dagen, hvoraf omkring halvdelen af dem er kirkefremmede. Hver uge er der flere henvendelser fra mennesker, som ønsker forbøn, og målet med siden er at henvise dem til kirkerne i Danmark, så det bliver mere personligt og vedvarende. Helbredelse er ikke målet, men det er Guds udstrakte hånd til at nå mennesker med.
Du beder også selv for syge mennesker i Jesu navn. Hvad er det største mirakel, du har oplevet?
– Det var her i foråret, hvor en kvinde, som var blind på det ene øje og havde nedsat syn på det andet, blev fuldstændig helbredt. Hun kom fra Sverige med en stærk tro på, at Gud ville helbrede hende, og det gjorde Han. Hun har efterfølgende sendt mig en optikertest, som viser, at hun ser perfekt – det kan også ske i Danmark!
Hvordan kommer man i gang med at bede for syge? Mange vil måske gerne, men har ikke rigtigt mod til det?
– Start med at lave et lille selvstudie i evangelierne og Apostlenes Gerninger ved at understrege alle beretninger om helbredelse og mirakler. Det skulle gerne overbevise én om, at det er på Guds dagsorden at helbrede de syge.
Slut af med at læse i Mark 16 hvor der står: at de, som tror, skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske Det hjælper en til at tro på, at det ikke kun er de andre, som kan bede for syge og opleve helbredelse og mirakler.
– Lev så et stærkt liv med Gud og start i dit hjem med at bede for familie og venner.
Mange opgiver, når de har bedt for to til tre mennesker, og der intet er sket. Det er forkert, fordi der er ikke ret mange, som kan sige, at hver anden eller hver tredje, som de beder for, bliver mirakuløst helbredt. Nej, det er måske hver tiende, som bliver helbredt, så når man har bedt for 10 mennesker, og én er blevet helbredt, så er det ok. Men hvor mange holder ud så længe uden at miste modet? Jeg tænker sådan her: Jo flere jeg beder for, desto flere vil blive helbredt, og om jeg så skal bede for 10, 20 eller 50 døve, så vil jeg blive ved.
Mange mennesker går desværre også fra et helbredelsesmøde eller forbøn uden at opleve Guds indgriben. Skal man holde ud eller give op og holde sig til lægernes hjælp?
– Det er rigtigt, at alle ikke bliver helbredt, men heller ikke alle bliver frelst, selvom begge dele er Guds vilje. Skal vi opgive missionsbefalingen, fordi alle ikke bliver frelst? Nej, at opgive er ikke en valgmulighed i Guds rige. Derfor er det ikke enten eller men både og, så vi må blive ved med at bede om helbredelse, men også gå til lægen, for det er Guds vilje, at vi er raske, og har det godt.
