Tolderen indså sit behov for frelse
Kurt Johansen er selv tidligere tolder. I dag er han generalsekretær for Sat-7 i Europa og skaffer penge til kristent tv i Mellemøsten
– Hvad kommer du først og fremmest til at tænke på, når du læser denne beretning?
– Først og fremmest hvor præcist og aktuelt Jesus rammer ind i spændingsfelter i vores tros- og hverdagsliv.
Jeg kommer også til at tænke på det typisk menneskelige i altid at sammenligne sig med andre. Det kan godt være, jeg ikke er perfekt, men jeg er da i det mindste ikke værre end den og den
– Hvordan vil du karakterisere farisæeren, og hvor er det, det går helt galt for ham?
– Farisæeren var helt sikkert et godt menneske bedre end de fleste. Han gjorde mange gode ting. Han havde helt sikkert styr på sit ægteskab, sin givertjeneste, var gæstfri og så videre. Havde han så bare takket Gud for, at det var gået ham godt i livet, sådan som man bør gøre. Men han giver sig i stedet til at fremhæve sig selv på andres bekostning. Han tænker: Jeg er meget bedre end de andre. Hans tanker er fulde af jeg, jeg, jeg. Han er en fuldkommen egoist.
– Farisæeren mener, at hans gerninger frelser ham. Hvor skal han sætte ind, hvis han vil gå retfærdiggjort hjem til sit hus?
– Han skal naturligvis ikke holde op med at gøre gode gerninger. Vi er alle betroede forvaltere af Guds gode gaver, som vi har fået for at dele dem med vore medmennesker. Men han skal blive bevidst om, at han ikke bliver frelst på grund af sine gode gerninger. Han bliver – ligesom vi – frelst ved nåden alene.
– Farisæeren takker Gud, fordi han ikke er som tolderen. Hvorfor kan han ikke lide tolderen?
– En tolder dengang var en, som arbejdede sammen med romerne, der havde besat landet. Og romerne var glade for penge og det var tolderne også så derfor rottede de sig sammen: romerne ansatte tolderne til at opkræve skatter, og når så tolderne opkrævede skat til romerne, stak de penge til side til sig selv.
– Tolderen kommer nærmest krybende til Gud og siger: Gud! Vær mig synder nådig!. Hvorfor er han sådan?
– Tolderens problemstilling var ikke, om han var bedre eller dårligere end andre. Han kunne sagtens have fundet nogen at sammenligne sig med, der var endnu værre end ham selv. Hans problem var hans liv i forhold til Gud. Han er klar over, at vi ALLE i forhold til Gud er fortabte og ikke har noget håb.
– Hvad er det, Jesus prøver at sige til os i dag igennem teksten?
– Man kan let gå fejl af denne lignelse og tænke: Godt, at jeg ikke er selvretfærdig og fordømmende. Gør man det, er man selv blevet en farisæer. Eller hvis man ikke vil indrømme, at man er en synder, og bare stoler på sin egen selvgodhed. Eller hvis man hænger andre ud for selv at komme til at stå i et bedre lys.
– Vi skal ikke tro, at vi kan noget overfor Gud. Vi kan bare tage imod Hans nåde, Hans omfavnelse og åbne arme.
– Vi har det priviligium, at vi kan råbe til Ham om tilgivelse, sådan som tolderen gjorde. Han trådte frem for Gud med sit liv for at få hjælp. Og han fik hjælp. Han blev tilgivet. Han blev forenet med Jesus til at leve et helt nyt liv i den tryghed, at Gud er vores frelser og far.
Denne tryghed gør en stor forskel i vort liv med hinanden i familie, menighed og arbejdsplads. Vi ved, at Gud for Jesu skyld elsker os, og at han vil forbarme sig over os.
Det er jo hovedsagen i hele Bibelen. Som Paulus siger: For vi mener, at et menneske gøres retfærdig ved tro, uden lovgerninger (Rom, 3, 28). Vi bliver frelst alene i Jesus Kristus.
Derfor var det altafgørende for tolderen at komme hen i templet med sin synd og skyld. Dér var hans redning og håb. På samme måde er det altafgørende for os at komme derhen, hvor Gud er med sin nåde og tilgivelse. Når vi deler nadveren sammen, gør vi det af samme årsag som tolderen: for at være der, hvor vi ved, at Hans offer for vore synder er.
Så bygger vor frelse altså ikke det mindste på os og vore fordele. Den bygger på Ham alene.
Interview: Solveig B. Berner
