Venstre sidebanner eksempel

Dansk fortrop hentede konference hjem fra USA

En lille gruppe danskere har netop været til lederkonference i Willow Creek kirken i USA. Og nu kommer konferencen til Danmark – til dels på tv.

Karen Krogh var med i USA

Det er Karen Krogh fra Willow Creek samarbejdet i Danmark, der har været i USA sammen med den ny rektor for præste- og lederuddannelsen SALT, Anders Michael Hansen, og præst i Pinsekirken Ruth Cilwik Andersen.
De var sammen med 7.000 deltagere i et stort nyt auditorium i Willow Creek Church i Chicago, hvor de fik udvalgt de sessioner, som de mener har værdi for Danmark lige nu.
– Denne konference bliver nu faciliteret til Danmark og 11 andre lande, og mere end 62.000 mennesker har tilmeldt sig internationalt, fortæller Karen Krogh. Hun mener, at Willow Creeks lederkonference kan være af værdi for mange ledere og mellemledere, frivillige og mennesker med lederambitioner.
Willow Creek er en kirke i Chicago, som har specialiseret sig i at være søger-venlig.
I Danmark har aktive kirkefolk på tværs af fri- og folkekirke tidligere holdt flere Willow Creek-konferencer.
Willow Creek Association Denmark kører under Evangelisk Alliance.
Der er flere oplysninger på hjemmesiden willowcreek.dk
Henri.