På stop med en KRISTEN!

Igennem de sidste 12 år har jeg blaffet godt 80.000 km, og de har givet mig nogle unikke oplevelser og nogle uforglemmelige samtaler. Denne sommer var ingen undtagelse, og med et kik i bakspejlet over de sidste tre måneder kan jeg konstatere, at mit fedeste åndelige fix kom på passagersædet i en ”fremmed” bil. Jeg lærte en velkendt lektie på en ny og fed måde i mødet med to mennesker, der ”tilfældigt” krydsede min vej. Men faktisk er hovedpersonen en helt anden end de to – eller mig for den sags skyld.
Hovedpersonen læser psykologi i Ålborg, men er fra Herning-kanten. Hovedpersonen er en pige, og lige nu er hun, hvis hun ikke er kommet hjem, i USA, måske endda i Texas. Hun er en af den slags mennesker, som spreder glæde omkring sig, ser godt ud, og som folk har lyst til at være sammen med.
Sådan fortalte en pige, jeg kørte med fra Ålborg til Herning, som gik på skole med hende. Men så en dag var det lidt koldt, og vores hovedperson havde taget en fleecetrøje på, hvor der stod et eller andet med ”Jesus”. Pigen, jeg kørte med, kunne fortælle, hvordan en del af de mennesker, som havde syntes vores hovedperson var helt fantastisk, nu syntes, hun var lidt mærkelig. Pigen, jeg kørte med, som ikke selv var troende, havde undret sig over folks måde at reagere på, men så stadig vores hovedperson som en, der spredte glæde omkring sig.
Fem dage senere var jeg på stop med min kæreste og fik et lift fra Herning til Odder. Efter en lang snak om alt og intet fik jeg sagt et eller andet, der afslørede mig som ”én, der tror”. Dem kendte hun ikke så mange af, men en gang havde hun været på skiferie med en hel busfuld af slagsen, og det havde faktisk været en rigtig god oplevelse. På denne skiferie boede hun på værelse med en pige, som var sød og rar og kristen på en meget afslappet måde. En måde, så man kunne mærke, det betød noget, men ikke på en fordømmende måde. Pigen viste sig at være vores hovedperson fra før.
Engang troede jeg, at det var mit job at gøre folk kristne, og jeg kunne nemt blive utålmodig, når folk ikke omvendte sig på stribe. Nu ved jeg, at det er Guds job. Mit job er at være DEN, JEG ER i Gud, dér hvor jeg er. Måske fortæller mennesker mig, hvad det, jeg gør og siger, betyder for dem, men ofte gør de ikke. Til gengæld er der måske en, der to eller ti år efter hører om, hvad det har betydet for dem at møde mig.

Hvad du gør og har gjort, er ALDRIG spildt. Du og jeg sår – Gud får det til at gro – og nogle gange er det andre, der høster!