Det lysner for John
Flygtningenævnet overvejer nu at genoptage sagen om flygtningedrengen John, der står til udvisning af Danmark.John går i øjeblikket i 11. klasse på Nordsjællands Efterskole, og her har han fået lov at fortsætte indtil videre.
John, der er konverteret fra islam til kristendommen risikerer at blive slået ihjel, hvis han bliver sendt ud af landet tilbage til sin familie. Derfor har en stor gruppe kristne fra Nordsjælland gennem længere tid knoklet for at få beslutningen om udvisning omgjort. Blandt andet har en underskriftindsamling kørt hen over sommeren, og den fortsætter, indtil 10.000 har skrevet under på, at John skal have lov at blive i Danmark.
– Vi har begrundet forhåbning om, at det vil blive afgjort i nærmeste fremtid. Vi er derfor inde i en helt afgørende fase, siger indremissionær Søren Skovenborg og sognepræst Roar Lavik, som står i spidsen for indsatsen. Forløbet i sagen kan følges på hjemmesiden www.helpjohn.dk.
– ole