Glæde på Grønland

Edith og Niels Peder Johannesen og Mette Østergaard Nielsen fra „Kraftværket“ i Kolding mødte meget stor åbenhed, da de i begyndelsen af oktober var i Tasiilaq på Grønlands østkyst.

Edith og Niels Peder Johannesen på besøg i den grønlandske by Tasiilaq (tidligere hed den Ammassalik) hvor ca. 100 af de 1.700 indbyggere besluttede at tro på Jesus på deres fire møder i byens forsamlingshus.

Ca. 100 grønlænderne besluttede på fire møder at tage imod Jesus i deres liv, og mange blev fri for fortiden på mirakuløs vis.
De fleste grønlændere bor på vestkysten, hvor Edith og Niels Peder også flere gange har været inviteret til at tale og bede for syge og nedbrudte.
Men i sommers blev de inviteret til den største by på østkysten, hvor der bor 1.700 mennesker. Edith fortæller:
– Vores første møde i forsamlingshuset var godt besøgt, set ud fra, at vi først havde hængt plakaten om mødet op dagen før. Der kom ca. 40. De var meget åbne og havde store behov. Under forbønnen gav mange til kende, at de ønskede at tage imod Jesus i deres hjerter. Vi hørte mange historier om seksuelt misbrug, alkoholmisbrug, selvmord i familierne, vold og depression.
Gud greb ind med forløsning, helbredelse, udfrielse og en fylde af Guds kærlighed.
I løbet af de næste dage blev vi bedt om at komme på besøg hjemme hos nogle mennesker, fortæller Edith, som er dybt berørt af mødet med de plagede grønlændere.
– Vi holdt yderligere tre møder i forsamlingshuset, og mennesker strømmede til for at høre om Jesus og for at blive sat fri af fortiden og få nyt håb for fremtiden, fortæller Edith, der sammen med sin mand selv blev troende kristen for få år siden.
I modsætning til den ballade, der har været i forbindelse med evangelist Chr. Hedegaards besøg på Grønland, oplevede Edith og Niels Peder, at de havde så godt ry i byen, at folk hilste smilende, når de gik i den smukke by, og lejen i forsamlingshuset blev endda nedsat.
Da flyet var forsinket på Island, kom parret i kontakt med en stor islandsk menighed, Frikirkjan Vegurinn, som netop har bedt for Tasiilaq i længere tid, og som nu vil følge op med månedlige besøg og hjælp.
Henri.