Kunst er Guds gave
– Jeg var et kunstnerisk barn og har danset, tegnet og malet hele livet. Men mit gennembrud som kunstner kom først, da jeg som 37-årig lærte Jesus at kende. Han gav mig en gave til at formidle sin kærlighed gennem kollager, fortæller Vicki Lang.Silke, træ, blomster, gyldent pynt, stearin, glas, fjer og meget mere omkranser de figurer eller billeder, som er centrum for Vicki Langs kollager. Kollagerne er pompøse og strålende slet ikke typisk dansk.
Men Vicki Lang er også kun halvt dansk. Hendes far er dansk-amerikaner, og hun kom til Danmark for første gang som 20-årig i 1967 for at besøge den danske gren af familien. Her mødte hun den mand, som hun tre år senere blev gift med, hvilket gjorde, at hun flyttede til Danmark.
Ægteskabet holdt dog ikke. Vicki Lang, 59 år, har været igennem to mislykkede ægteskaber og adskillige skibbrudne forsøg på at slå igennem som kunstner. De op- og nedture, livet har budt hende, har ikke slået hende ud, men har givet hende en varm medmenneskelighed, som mærkes straks.
– Gud brugte mange år på at forme mig og er stadig i gang. Han vil have mere af ham og mindre af mig i mit liv og mine prioriteter. Jeg kan se nu, at jo mere jeg lever for ham, desto større glæde får jeg ud af hver dag, siger Vicki Lang.
Kort tid efter hun begyndte at lave kollager, opfordrede venner hende til at forsøge at komme ud i offentligheden med sin kunst. Vicki Lang ringede til den daværende amerikanske ambassadør i Danmark John Loeb Jr. (1981 1983, red.) og sagde, at hun havde en gave til ham. Ved en reception på ambassaden fik hun lov til at overrække kunstværket til ham.
– Ambassadøren er jøde, og jeg havde sat en masse små kors ind i kollagen. Jeg tænkte slet ikke på, at han måske ville finde det anstødeligt, husker Vicki. Han spurgte mig hvorfor korsene var der, og jeg fik fremstammet et eller andet om menneskers behov for Gud. Han så på min kollage og sagde: Denne pige bliver berømt!
Ved et frokostarrangement i 2004 arrangeret af The American Club i Danmark til ære for kronprinseparret Mary og Frederik, fik Vicki lov til at overrække en kollage til det kongelige par. Den amerikanske ambassadør på det tidspunkt, Stuart Bernstein, faldt pladask for hendes stil og bestilte selv et værk.
– Jeg fortalte ham, at jeg godt kunne tænke mig også at lave en kollage til præsident George Bush en gang, fortæller Vicki Lang. Han smilede og sagde til mig: Jeg skal nok vise ham min kollage når jeg kommer tilbage til Washington D.C., for vi er gode venner!
Mødet med en anden kendis, som hun har lavet en kollage for, beskriver Vicki således:
– En dag, da jeg var ude at jogge ved de københavnske søer, så jeg en mand kom gående med sit lille barn i en klapvogn. Jeg følte, at Gud sagde til mig, jeg skulle gå hen og tale med ham. Så jeg gik hen til ham og præsenterede mig selv.
– Jeg opmuntrede ham til at læse Bibelen for sit barn og lære det om Gud. Vi talte lidt, og da jeg fortalte ham, at jeg var kunstner, sagde han, at det var han også. Han tog sin kasket af, og jeg genkendte ham som Taxa-Mike alias Peter Gantzler.
Skuespilleren tog imod Vicki Langs tilbud om at lave en kollage til hans datter. Det er nu to og et halvt år siden, og hun kan huske, at han blev rørt, da han så det færdige værk. Hvordan kunne du vide, hvordan min datter er? spurgte han Vicki.
– Der er så meget smerte og så mange dårlige nyheder i denne verden. Jeg ønsker at vise folk, hvordan Gud ser på dem, fortæller Vicki Lang. Folk kan mærke, at der er noget særligt over de kollager, jeg laver, og bliver meget følelsesmæssigt forbundet med dem, lige meget om de tror på Gud eller ej.
– Som barn gik jeg i kirke med min familie. Jeg deltog i søndagsskolen og bad til Gud, men inderst inde vidste jeg ikke, at man kunne have et personligt forhold til Jesus. Jeg vidste heller ikke, at Gud faktisk hører vore bønner! Det var tom religion og jeg kedede mig, fortæller Vicki Lang.
– Jeg havde ikke mere at gøre med Gud, indtil jeg var 37 år gammel. Jeg opholdt mig på det tidspunkt i USA. En dag jeg var på stranden, kom en ung kvinde forbi og fortalte mig om Jesus. Jeg svarede hende, at det alt sammen lød meget fint, men jeg var ikke klar til Jesus på det tidspunkt.
Vickis stemme bliver dæmpet, da hun går over til at fortælle om den traumatiske hændelse, der førte hende til Gud.
– En aften, da jeg var ved at parkere min bil ved min lejlighed i New Jersey, blev jeg overfaldet af en mand og blev kørt væk i hans bil. Jeg blev voldtaget og holdt fanget i seks timer. Han truede med at dræbe mig. I mørket genkaldte jeg de ord, som pigen på stranden havde sagt til mig om Jesus. Jeg bad indtrængende: Jesus, hvis du er der, så red mig!
– Pludselig kom der en politibil kørende, og jeg blev reddet. De næste dage brugte jeg meget tid i bøn. Jeg ville tjene den Gud, der havde reddet mig, men jeg kendte på det tidspunkt ikke nogen kristne. Det kom jeg gradvist til, og det var en stor åbenbaring for mig, at Bibelen faktisk kunne læses og forstås af et almindeligt menneske som mig det havde jeg aldrig troet.
– Det første, Gud tog fat på at reparere i mit liv, var mit selvbillede der er rigtig mange mennesker derude, der går rundt med mindreværdskomplekser.
– Fordi jeg indså, at Gud elsker mig, som jeg er, kunne jeg opbygge en sund forståelse af mig selv. Jeg tog på bibelskole i to år for at finde ud af, hvad Gud ønskede at bruge mig til, fortæller Vicki Lang. Det var der, Gud gav mig inspirationen til at arbejde med kollager.
– Jeg har været utrolig priviligeret, jeg har oplevet den ene dør efter den anden blive åbnet for min kunst. Jeg har været indbudt to gange til at deltage i Bedre Bolig-messen i Forum, hvor jeg har lavet live kunst for folk, der er kommet forbi.
– En dame fik tårer i øjnene, da hun så min fortolkning af hende. Hun havde haft besøg af en Feng Shui boligindretter, som havde sagt, at hun skulle have et rum, hvor der var noget, der reflekterede hende selv. Det havde hun ikke kunnet finde, indtil hun købte en af mine kollager.
– For nogle år siden fik jeg lov til at lave en stor udstilling på et galleri i delstaten Louisiana, USA. Hvert eneste værk pegede på Jesus, siger Vicki med smittende glæde.
– Gud har givet os hver især gaver. Nogle af dem skal vi bruge til at formidle et budskab fra ham til dem omkring os. Kirken har bare været for dårlig til at hjælpe og opmuntre folk til at finde frem til de gaver, kommenterer hun.
– Jeg er ved at gøre klar til en udstilling i Paris. Gud har sendt en dame fra Frankrig, som er interesseret i at promovere min kunst. Jeg er mere lykkelig, end jeg nogensinde har været, smiler Vicki. Jeg har ikke nogen mand, men Gud er den perfekte ægtemand. Hvad min kunst angår, så har jeg den bedste manager – han er tømrer fra Galilæa: Jesus Kristus!
