Missionsblade bedst til u-landsstof
NORGE – Karl-Ove Moene, professor i samfundsøkonomi ved Universitetet i Oslo og uden tilknytning til kristen tro, opfordrer til at læse de norske missionsblade, hvis man vil skaffe sig troværdig viden, inden man skal til et fattigt land.
Han er godt træt af, hvad han kalder en skandalepræget dækning af situationen i de fattige lande i norske medier.
– Missionsbladene giver derimod indblik i livet for almindelige mennesker i landsbyen. Missionsbladene er afgørende som en modvægt til det letvundne billede som nationalmedierne præsenterer, siger Moene til avisen Vårt Land.
Ifølge professoren har missionsorganisationerne været tydeligere end andre til at vise, at de støtter de fattige i udviklingslandene, og ikke regimerne.
Tag hellere et kik i missionsbladene for at få et indtryk af, hvilken virkelighed der vil møde dig, siger Moene, som selv jævnligt læser bladene Utsyn og Misjonstidende.
KPK/HBL