Møder mellem genier
Kierkegaard og Andersen: et godt eksempel på hvordan forfattere kan inspirere eller udfordre hinanden, og hvor stor en værdi digtekunsten og i det hele taget det skrevne ord, der kommer ud af det, kan fåDer er skrevet et utal af bøger om H.C. Andersen. Men hvem var det nu, der skrev den allerførste?
cand.phil., freelancer
Udfordringens
kulturredaktør
Jo, der var selveste Søren Kierkegaard! Og det var samtidig hans første bog.
Det var ganske vist en lille bog – og den var nærmest kun en lang anmeldelse eller analyse af den tredje af H.C. Andersens romaner, Kun en Spillemand, og handlede i øvrigt om forholdet mellem digteren og hans værk.
Romanen blev udgivet i 1837. Kierkegaard læste den, og det er ikke usandsynligt, at han efter første gennemlæsning har syntes om romanen, så da han en dag mødte Andersen på gaden, sagde han til ham, at han ville skrive en anmeldelse af den, og – skriver Andersen så i Mit Livs Eventyr – jeg vilde vist blive mere tilfreds med den, end de tidligere, thi, indrømmede han, man opfattede mig ganske urigtigt!
Man kan måske undre sig over, at den efterhånden berømte Andersen lod sig standse af den da ukendte, otte år yngre Kierkegaard, men de havde faktisk truffet hinanden flere gange i forskellige sammenhænge, og Andersen hav-de måske på fornemmelsen, at Kierkegaard ikke bare var en, man ignorerede, når han henvendte sig. Den unge teologi-studerende med den skarpe hjerne var jo berygtet for sin humor, sin bidende ironi, der ofte gjorde ham til et underholdende midtpunkt i de litterære kredse, han færdedes i.
Det skal retfærdigvis nævnes, at det ikke var noget, Kierkegaard selv var specielt stolt af. Et af hans kendte dagbogsnotater (fra april 1836) handler om det: Jeg kommer netop nu fra et Selskab, hvor jeg var Sjælen; Vittigheder strømmede ud af min Mund, alle loe, beundrede mig – men jeg gik, ja den Tankestreg bør være ligesaa lang som Jordbanens Radier – [her er der så en tankestreg over flere linier] hen og ville skyde mig selv.
Det kom til at trække ud med udgivelsen, hvilket i første omgang nok skyldes, at Kierkegaard formentlig har læst romanen en gang mere, men i alle fald har tænkt nøjere over romanen – og langt på vej ændret standpunkt.
Egentlig skulle bogen have været med i tidsskriftet Per-seus, som tidens danske kul-turpave Johan Ludvig Heiberg udgav, men han ville alligevel ikke lade den trykke, så Kier-kegaard valgte selv at udgive den. Der skete så også det, at Kierkegaards far døde i august 1838, så lidt tid skulle der vel til derefter, før han sendte sin debutbog på gaden – den kunne jo få følger …
Og det gjorde den!
Da H.C. Andersen havde læst den lille bog med den besynderlige titel Af en endnu Levendes Papirer, som udkom den 7. september 1838, gik han nærmest i sort, for Kier-kegaard var skånselsløs i sin kritik af Kun en Spillemand og af H.C. Andersens forfatterskab i det hele taget – ikke engang de eventyr, han havde læst af ham, var han særlig tilfreds med, og Kierkegaard holdt vel at mærke ellers meget af at læse eventyr. Ordet Flæberi er mest dækkende for den kritik, Kierkegaard udvikler i bogen om H.C. Andersens digtekunst anno 1837.
Men H.C. Andersen tog hævn. Den 13. maj 1840 var der premiere på Det Kgl. Teater på hans vaudeville En Comedie i det Grønne. Heri optræder der en figur, der næsten ordret citerer fra Af en endnu Levendes Papirer på en måde, så der hverken er hoved eller hale i det, han siger. Meningen var rimelig klar: Af en endnu Levendes Papirer var meningsløs.
Kierkegaard så ikke selv stykket, men da det senere på året udkom som bog, fik han lejlighed til at se, hvordan han var blevet latterliggjort – og han skrev så en replik, Et Øieblik, Hr. Andersen!, som han dog aldrig sendte i trykken.
Heri kalder han sin bog for hiint ulykkelige Indfald, men argumenterer i øvrigt mod det, han selv betragter som et fejlslagent angreb fra Andersens side – og slutter så ret morsomt med at foreslå, at de i stedet for at bebyrde Bladene skulle udgive et Blad i Forening, og for at jeg Intet skal have at bebrejde mig ved at volde ham en Udgivt, vil jeg gjerne bestride det Pecuniaire, og det saa meget mere som jo efter vor Retspleie den Ta-bende altid bliver idømt Processens Omkostninger.
Man kan så spekulere på, hvad grunden til denne pennefejde var.
De senere års store biografier om de to forfattere, Joakim Garffs SAK og Jens Andersens Andersen, beskæftiger sig begge indgående med det; men den mest tilfredsstillende forklaring finder jeg nu stadig hos digterfilosoffen Villy Sørensen. I sin Digtere og dæmoner skriver han, at Kierkegaard har fundet noget af sig selv i Kun en Spillemand – noget som han måtte reagere kraftigt imod: geniet der bukker under.
Af en endnu Levendes Papirer var altså også en slags selvopgør, det var også sine egne problemer, han tog stilling til, skriver Sørensen, han brugte blot Andersen som anledning – og Sørensen fortsætter: Kierkegaard slutter da også sin bog med en ytring af Taknemlighedsfølelse over for Andersen.
Kierkegaards syn på H.C. Andersen generelt sammenfattes nok bedst i et senere udsagn fra ham: han har et godt Hjerte, det er nok.
Forholdet mellem de to siden så verdensberømte danskere, der som forfattere betragtet er så forskellige som dag og nat, blev dog aldrig hjerteligt, faktisk undgik de hinanden, formentlig, som Joakim Garff skriver i SAK, fordi de spejlede hinandens svagheder, men sikkert er det, at de holdt øje med hinanden, og dokumenteret er det, at Andersen har læst Kierkegaard og måske ligefrem brugt noget af hans tænkning i sine eventyr. Det er i det mindste, hvad Kathrine Lilleør hævder i en af de nyeste bøger, der er udkommet om H.C. Andersen.
Bogen Fra hjerte til hjerte med undertitlen Nye tolkninger af H.C. Andersens eventyr er en bearbejdet udgave af forfatterens ph.d.-afhandling. Eventyrenes vidtlysende Blink. H.C. Andersens Eventyr og Historier læst på baggrund af et udvalg af Søren Kierke-gaards tekster er noget af titlen på afhandlingen, som Kathrine Lilleør forsvarede ved Det Teologiske Fakultet i februar.
Formålet med afhandlingen var at undersøge eventyrenes eksistensovervejelser, og her var det så, det viste sig, at Kierkegaards stringente be-grebsforklaringer egnede sig til at sætte nyt lys på eventyrene, så eventyrene tilsammen danner en lang kæde af teologisk refleksion.
Den nøgle til eventyrene, som Lilleør bruger til at åbne dem med, kalder hun den røde tråd, og det er en udtalelse, H.C. Andersen er kommet med i 1858, hvor han var inviteret til at læse eventyr i Arbejderforeningen, og som han siden har taget med i Mit Livs Eventyr. Her siger han blandt andet:
Gjennem alle Menneskers Liv og Levnet gaaer ogsaa en Traad, en usynlig Traad, der viser, at vi tilhører Gud. At finde denne Traad i Smaat og Stort, i vort eget Liv og i alt uden om os, det skal Digtekunsten hjælpe os til.
Eventyrdigtningen har en dobbelt funktion, skriver Lilleør så: Den skal for det første vise tråden mellem Gud og mennesker, og for det andet skal den være et ekko af læseren. Læseren skal kunne se sig selv i eventyret, og han skal fornemme den livline, der forbinder ham med Gud.
Hun bruger så Kierkegaard, fordi hun er blevet inspireret til at se nye perspektiver i eventyrene ved hjælp af Kier-kegaard-teksterne … fordi Kierkegaards tekst egner sig til at formulere de eksistentielle spørgsmål, så det bliver tydeligt, hvad eventyrene svarer.
Videre diskuterer Lilleør, hvad H.C. Andersen mente med eventyret som genre, og hun konkluderer, at eventyrbegrebet hos Andersen ikke kun er en genrebetegnelse, men snarere en eksistentiel opfattelse af livet, døden, Gud – og kunsten.
Derefter kaster Lilleør sig så ud i tolkningen af en lang række kendte og mindre kendte eventyr – og mest interessant bliver tolkningen nok der, hvor det lykkes hende at få Kierkegaard til at åbne for en ny forståelse af Andersen-eventyret. Her viser hun, at Andersen ikke bare forstod Kierkegaard, men også blev inspireret af ham.
Fra hjerte til hjerte er en meget interessant bog ladet med spændende tanker om forholdet mellem de to store danskere – og om kunstens og eventyrets store betydning.
Kathrine Lilleør:
Fra hjerte til hjerte
272 sider
275 kr
Gyldendal
