Av min fitnessdelle!

Laserbehandling, hudanalyse eller plastikkirurgi… Alt er indenfor rækkevidde, med kyndig assistance fra en stylist – eller personlig træner, professional skoshopper, åndelig mentor… De vil allesammen gerne hjælpe os til et bedre liv, mod klækkelig betaling. Og jeg er en af dem, der glædeligt hopper på limpinden!
Tag for eksempel min personlige træner. Hun er 10 år yngre end jeg og har et unaturligt bredt, men kønt smil. En dag, hvor jeg skulle igennem mit fastlagte træningsprogram alene, gik jeg lalleglad hen til løbebåndene. Jeg trådte op, rakte ud mod displayet og… DUNK KLANK! Benene forsvandt under mig, jeg mærkede min krop blive slynget bagud, knæet ramte jorden, panden mod gelænderet, og sidst (men absolut ikke det mindste) rumpen fløj bagud mod bagvæggen! Hva’?!
Av mit korpus. Så hørte jeg løbebåndet brumme. Den forrige i…. havde ikke slukket efter sig. Min sidemand kæmpede med nødbremsen, mens mine ører dunkede sig røde. Jeg forsøgte at sende transmittorer fra hjernen til benene, mens jeg stadig lå ned. Mit mål var at genoprette horisontal stilling, og jeg fik den ene fod til at lystre, men… ÅH NEJ! IKKE IGEN! SCHWUZZ! Mine tæer svingede atter over havets overflade, og jeg lå der igen! Dumt at tage det første skridt op på et stadigt rullende løbebånd!
Jeg hørte summelyden ebbe ud, mens jeg lå med ansigtet i gulvet, som Gulliver bundet i Lilleputland. Min sidemand bøjede sig over mig og spurgte, om jeg ville have et glas vand. Hellere lidt værdighed og en chokobar, tænkte jeg. Jeg kom op igen og gik igang med at løbe så hurtigt som muligt (på løbebåndet) for igen at ligne andre i fitnesscentrets rytme. Jeg kiggede rundt. Ingen stirrede, de kæmpede vel mod at skraldgrine. Denne 2×12 sekunders tyngdekraftsøvelse har givet mig en vis skepsis overfor al elektronisk rullende udstyr.
Den dag lærte Henriette en lektie: Hele verdens eksperter kan ikke forberede os på alt i livet. Vi må selv tage de første spœde skridt…