Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner.
Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen, Anne Maries Vej 16, 9000 Aalborg
Brev
Tror mere på salvedugen end på Gud?
Kære Orla Lindskov
Jeg læser hver fjortende dag din Brevkasse i Udfordringen, og jeg synes, at mange af dine svar i bibelske spørgsmål er forfriskende og nye tanker for mig. Sådan tror jeg faktisk, det er for mange læsere.
Du bruger det med at sende salveduge eller bønneduge ud til syge mennesker. Jeg ved godt, at der er bibelsk belæg for det, og at vi f.eks. kan læse om noget lignende i Apostlenes Gerninger kapitel 19, vers 11 og 12. Her handler det om Paulus.
Du har sikkert gjort dig tanker om det allerede; men tror du ikke, at der er fare for, at mennesker kommer til at tro mere på salvedugen end på Gud?
Jeg vil gerne høre din mening om det, vel vidende at mange er blevet hjulpet og helbredt igennem din salvedugstjeneste.
Jeg selv kommer i en kirkelig sammenhæng, hvor man kun bygger på det traditionelle. Det er som sådan også godt nok. Men ind imellem savner jeg nye tanker og ny inspiration. Jeg synes, vi er blevet lidt for stive.
Med venlig hilsen
En spørgende Sjæl
Svar
Salvedugen giver styrke i troen og håbet
Kære Spørgende Sjæl
Jo, jeg har gjort mig tanker om det, du er inde på, og jeg ved, at der er en fare for misforståelse. Mennesker kan komme til at tro mere på salvedugen end på Gud. Men som sådan kan faktisk næsten alt i Bibelen misforstås.
Dit spørgsmål leder mine tanker hen på et forslag, jeg engang fik af en mand. Han mente, det var bedre, at man lod være med at bede for syge. For, som han sagde, så undgik man, at syge, som ikke blev helbredt, fik sig en skuffelse. Jeg ved godt, at det ikke er det, du mener, kære Spørgende Sjæl; men jeg var nødt til at svare manden, at holder vi op med at bede for syge, så begår vi uret mod de syge, som ville blive helbredt gennem bøn. Og håndspålæggelse og bøn for syge er trods alt Jesu befaling ifølge bl.a. Markus-evangeliet kap. 16. Desuden tror jeg, at man, i de kirker hvor man beder for syge, har stor omsorg for de syge, der af den ene eller anden grund ikke bliver helbredt.
Med hensyn til dit spørgsmål om faren for, at mennesker kommer til at tro mere på salvedugen end på Gud. Lad mig da også svare: Jeg er selvfølgelig klar over, at der er en fare for dette. Men derfor understreger jeg også igen og igen og forsøger at gøre det helt klart, at salvedugen i sig selv har ingen hjælpende kraft. Det har lykkeamuletter, hestesko, maskotter og lignende heller ikke. Hvis mennesker har tillid til døde ting, er det ren overtro og må skyldes uvidenhed. Så kan tingene lige så let ende i skuddermudder for dem.
Lad mig slutte med at sige om salvedugen, at det er vigtigt, man anerkender, at den kraft, der er i den, er Guds kraft. Og den kraft er der, fordi salvedugen er blevet salvet med olie i Faderens, i Sønnens og i Helligåndens navn, og fordi der er blevet bedt over den. Den konkrete genstand, salvedugen, giver den syge en følelse af forventning og hjælper med til at styrke troen og håbet. Det var nøjagtig den samme funktion, som Paulus tørklæder og bælter havde, når de blev bragt ud til de syge. Som en folkekirkepræst engang skrev til mig:
Nogle gange har vores tro brug for noget konkret at holde fast i.
Brev
Helligånden helbreder!
Kære Orla Lindskov.
Tak for et vidunderligt møde i Valby Medborgerhus den 26. august. Det var til stor inspiration for mig.
Jeg blev meget opmuntret, da du talte om, at vi alle kan gøre det samme som dig med at bede for syge. Du sagde, at Gud har givet Helligånden til os alle, og det er jo Helligånden, der helbreder.
I dyb taknemmelighed de varmeste hilsener
B.E., Rødovre
Svar
Gud gør det bedste for os
Kære B.E.
I Markus-evangeliet kapitel 16, vers 18 siger Jesus før sin himmelfart, at der er nogle tegn, der skal følge dem, som tror. Et af disse tegn er, at når de troende lægger hænder på de syge, så skal de syge blive raske. Der står her ikke noget om, at det kun er en speciel gruppe af troende, der kan lægge hænder på de syge og bede for dem. Men det forudsætter selvfølgelig, at den troende er ydmyg og under Helligåndens ledelse.
Jeg blev engang spurgt, hvorfor jeg ikke tømte de to store sygehuse i Aalborg for syge ved at gå fra seng til seng og bede for dem. Den unge mand, som kom med forslaget, mente, at så kunne jeg jo spare mig selv for de mange og ofte lange rejser.
Jeg måtte selvfølgelig svare ham, at hvis jeg gjorde noget sådan, så ville jeg gøre stor skade, for det er langtfra alle syge, der er parat til at blive helbredt af Jesus. Det ville være at krænke de syge, hvis jeg på den måde trængte mig på.
Jesus er jo parat til at helbrede alle syge; men det er langtfra alle syge, der er parat til at blive helbredt af Jesus. Det er derfor utroligt vigtigt, at den, der vil bede for syge, er under Helligåndens ledelse og af Helligånden bliver ledt til de mennesker, som Gud ønsker, vi skal bede for. Er vi i Hellig-åndens ledelse, så er vi i de af Gud forud-tilrettelagte gerninger, og det er dem, vi skal udføre.
Du kan så spørge: Hvordan kommer jeg ind i Helligåndens ledelse?
Det sker jo på forskellig måde fra menneske til menneske, for vi er jo alle forskellige, og om Helligåndens ledelse er der faktisk skrevet mange bøger. Men hvis jeg her i al korthed skal give et råd om, hvordan man kan komme under Helligåndens ledelse, så er det dette, og det er meget enkelt:
– Tak hver morgen Gud i Jesu Kristi navn for, at du også denne dag må være under Helligåndens ledelse. Gør det morgen efter morgen med udholdenhed, så vil du stille og roligt lidt efter lidt komme til at opleve, at Gud leder dig ved sin Ånd.
Gode ting vil komme til at ske i dit liv. Men vær også forberedt på, at der kan komme prøvelser og kampe. Der kommer nemlig ikke altid lutter lagkage, når Gud retter vores liv til. Men vi kan altid hvile i, at Gud gør kun det, der er det bedste for os.
Brev
Har været til forbøn…
Kære Orla Lindskov
Tak for din Brevkasse som, jeg synes, har været til stor hjælp for mig. Jeg synes, at jeg har fået en ny og dybere forståelse af problemerne omkring sygdom og helbredelse. Du siger tingene ærligt, som de er, og du lægger ikke skyld og fordømmelse på de syge. Det vil jeg gerne sige tak for, for jeg har selv kæmpet meget med sygdom. Og man kan som syg meget let komme til at betragte sig selv som mindreværdig.
Men nu til mit spørgsmål:
Jeg har været til forbønsmøder flere gange, og der er også blevet bedt for mig. Der er så efterfølgende sket det de næste dage, at jeg faktisk har fået det værre og har oplevet forskellige vanskeligheder. Jeg synes ikke, der er noget at sige til, at jeg efterhånden er blevet lidt tilbageholdende med at gå til forbøn. Jeg synes også, at jeg får samme oplevelse, når jeg selv beder om andre forhold.
Har du et svar?
Mvh. Else.
Svar
Vær forberedt på overraskelser
Kære Else
Jeg skal gøre mit svar ganske kort. Og svaret beror på min egen men også på mange andres erfaring.
Når man har bedt Gud om noget, må man være forberedt på overraskelser. Alt kan synes at gå galt i det ydre, når det i virkeligheden går, som det skal. Når det sker, er det, at man skal bevare troen og håbet. Det kan dog være svært. Men Bibelen siger: Døm ikke efter det ydre.
