Da ordet blev levende
Hvilken betydning har ord for dig som en lingvist, der til daglig arbejder med sprog?
– Jeg er meget fascineret af ord. Egentlig kan man sige, at det bare er ubetydelige lyde, vi producerer, og som kommer ud af din og min mund. Det er utroligt, at vi kan udtrykke så meget med dem. Finde så megen betydning og kommunikere så megen mening med dem. Eller tænk på de små, sorte blækklatter i bøger, vi kalder bogstaver og sætter sammen til ord. Det er utroligt, at vi kan få så meget betydning og mening ud af disse blækklatter.
Det er fascinerende at studere, hvad der sker, når vi bruger sproget.
Ordene er som regel ikke nogen, vi tænker så meget over, når vi til daglig går og taler. Vi udtrykker os bare, og så tænker vi ikke så meget over det. Derfor er det spændende at blive bevidst om at se, hvad vi gør, når vi taler og kommunikerer med hinanden.
Hvorfor er der nogle ord, som bevarer deres indhold og betydning, mens der er andre, der går i glemmebogen?
– De fleste ord ændrer deres betydning i tidens løb. De gør det så langsomt, at vi ikke opdager det. Folk kan godt klare, når det sker langsomt. Men når der er ord, der pludselig ændrer betydning, så er det, nogle folk bliver vrede og protesterer.
Ord går grundlæggende i glemmebogen, fordi de går af mode. Det handler om, hvorvidt de er in eller ej. Dialekternes ord er for eksempel helt ligeså gode som rigsdanske ord. Men de forsvinder, fordi vi gerne vil tale ligesom de smarte, de rige og de kloge.
En anden vigtig pointe er, at vi hele tiden skaber ord ud fra den erfaringsverden, vi har.
Landmænd har flere ord for heste og grise og køer, end byboer har. Vi har som danskere, der lever i et moderne land, brug for at kunne sige ord som skattetryk, spritbilist, snabel-a eller økologisk skummetmælk. Ord, man ikke har brug for at kunne sige, hvis man bor i en regnskov i Sydamerika. For ordene afspejler den erfaringsverden, vi lever i.
Hvorfor tror du, Johannes begynder sit evangelium med at tale om ordet?
– Jeg tror, at Johannes vil fortælle os, at Jesus er tilværelsens dybeste mening. Han er det eneste, der egentlig betyder noget. Jeg tror også, han vil fortælle, at Gud har talt klart og tydeligt og har udtrykt sig gennem sin søn. Gud viser os dermed, hvem han er.
Det vil sige, hvis vi ikke ved, hvad meningen med livet er, eller hvis vi har svært ved at forstå det med Gud, så siger Johannes, at vi skal se på Jesus og lære ham at kende. Så vil vi lære, hvem Gud er.
Jesus betegnes her som et ord. Hvordan vil du beskrive dette ord?
– Jesus er Ordet i den forstand, at han er meningen med det hele. Så her kunne man godt oversætte Ordet med meningen med det hele. Derfor vil man kunne læse: I begyndelsen var meningen med det hele
I flere prædikener, jeg har hørt, er det med Jesus som Ordet blevet udlagt som noget svævende og abstrakt noget. Det er utrolig ærgerligt, for det, Johannes siger her, er faktisk det stik modsatte. Han siger, at meningen med livet er en helt konkret person i kød og blod, og at den person er Jesus. Gud er kommet helt ned på jorden og ind i vores hverdag, så vi kan lære ham at kende og lære at forstå ham. For meningen med det hele finder vi ikke i abstrakt og svævende filosofi. Meningen med det hele finder vi i Jesus.
Når Jesus nu er meningen med det hele, kan man godt vælge at ignorere det og se bort fra det, men det ændrer ikke ved det, at han faktisk er meningen med hele tilværelsen. Der er desværre mange mennesker, der ignorerer det. Det er, fordi Jesus ikke er blevet en del af deres erfaringsverden. Men der er jo håb, for Johannes siger, at det kan man blive.
Johannes siger, at Jesus er den, det drejer sig om. Han kan bringe lys til ethvert menneske, skriver han. Så Jesus, der er meningen med det hele, kan også blive meningen med mit liv og dit liv.
