Giv gaver for livet

Nyt legetøj får af nogle børn allerede lov at ligge upåagtet hen i et hjørne af stuen efter nogle få ugers brug. Findes der mon nogen fornuftige – og samtidig betalbare – gaver, forældre kan give deres børn? Gaver, som vil præge dem på en god måde og være vigtige for dem i lang tid?
Ja, opmuntrende ord.
Opmuntrende ord er de sten, vi kan bidrage med til at bygge vore børns livshus. Fundamentet for en sund selvbevidsthed indeholder mange opmuntrende ord.
De styrker vore børn livet igennem, motiverer dem og stiver dem af.
Samtidig koster de ikke noget og er altid til at få fat på. Før dit barn falder i søvn om aftenen, mens I spiser morgenmad eller aftensmad, eller når I følges ad i skole.
Et „det klarer du let“ styrker dem lige så meget som en hel madpakke. „Du er noget særligt“ eller „du er min lille solstråle“ er nok til at beskytte dem hele dagen, også selv om det hagler ned med andre ord, der kan tage modet fra dem.
Benyt dig af ordenes magt – på den gode måde!

Endnu et par forslag:
· Du har et klogt hoved
· Det er altid sjovt at være sammen med dig
· Du overgår alle mine forventninger
· Jeg er stolt af dig
· Flot klaret! Gå videre på den måde
· Godt, at du altid gør dit bedste
· Du bliver bedre og bedre
· Du gør dig virkelig umage
· Du er en sand opmuntring
· Du er bare nummer et!
· Tak for din gode idé!
Frakvindemagasinet Lydia