Hvornår blev Jesus født?

Mange kristne tør ikke sætte dato på, hvornår Jesus blev født, men Jan Bjerregaard fremhæver her, at teologen Edersheim i 1800-tallet fastslog, at Jesus blev født juledagI efterhånden mange år har jeg læst og hørt folk skrive og sige, at vi jo slet ikke ved, hvornår Jesus er født, og at han bestemt ikke er født juledag, sådan som den kirkelige tradition har overleveret os.Og i mange år vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle mene om denne sag, og om Herren virkelig blev født den 25. december eller ikke. Men i dag er jeg ikke mere i tvivl om denne sag. Al tvivl blev bortvejret, da jeg i 1997 stiftede bekendtskab med Alfred Edersheims store værk: The Life and Time of Jesus, The Messias fra 1883.
Edersheim var jøde, født i den ypperstepræstelige slægt i 1825 i Wien. Han kom som 21-årig til troen, læste teologi og blev først præst i Skotland, senere i den anglikanske Kirke i England. Han mestrede mange sprog og kendte den jødiske overlevering ud og ind. Han har skrevet meget, bl.a. flere værker, som stadig udkommer i nye oplag i USA. Hans værk The Life and Times of Jesus, The Messias er uovertruffen og stadig aktuel.
Det er i dette værk, Edersheim fremsætter nogle bemærkninger om Herrens fødselsdag, som han fastsætter til den 25. december i året 749 før byen Roms grundlæggelse, hvilket svarer til år 4 før Kristi fødsel.

Man har i mange år vidst, at munken Dionysius den Lille gjorde en regnefejl, da han i året 625 efter Kristi fødsel fastsatte Herrens fødsel til året 753 efter byen Roms grundlæggelse.) – Foruden at henvise til pålidelige oplysninger om Herrens fødselsdag, så tilføjer Edersheim en interessant oplysning, som han har fra den jødiske tradition: at den 9. Tevet i den jødiske kalender er en fastedag, og at jødiske historieskrivere omtaler denne dag som Messias’ fødselsdag.
At denne fødselsdag skulle være en fastedag forklares ikke, men jeg kan godt se sammenhængen: Den Messias, der blev født den 9. Tevet, levede efter den jødiske overlevering ikke længe nok til at blive Messias. Han døde forinden, derfor fasten. Edersheim oplyser endvidere, at i årene mellem 500 og 816 falder den 25. december og den 9. Tevet sammen i alt 12 gange.
Men Edersheim har åbenbart ikke haft adgang til en kalender, som gik længere tilbage i tiden. Med internettet har vi i dag muligheder, som de ikke havde i 1883. Og jeg har fundet en pålidelig kalenderomregner – en af dem, som ikke har år 0 som et år – og til min usigelige glæde har det vist sig, at den 25. december i året 4 før Kristi fødsel faktisk svarer til torsdag den 9. Tevet i det jødiske år 3758 efter Verdens Skabelse. Forunderligt! Og nu ved vi altså også, at Herren blev født på en torsdag.

Men hvorfra vidste jøderne, at Messias var født den dag? Også det svarer Edersheim på: fra hyrderne på Bethlehems marker. Den jødiske overlevering meddeler, at de får, som hyrderne vogtede der, var de får, som blev brugt til offerdyr i Templet i Jerusalem. Derfor skulle disse får være kultisk rene, dvs. de måtte aldrig komme i nærheden af noget, som var urent efter Mose Lov. Det ordnede man bl.a. på den måde, at fårene aldrig kom i nærheden af noget menneskeskabt. De blev født og levede og græssede på markerne ved Bethlehem hele deres liv, kom aldrig under hus og blev passet af hyrder, som var ansat af Templet, og derfor skulle hyrderne også leve et liv, der var ulasteligt efter Mose Lov.
Naturligvis har hyrderne fortalt om englebudskabet til deres foresatte i Templet, hvorledes kunne de lade være?
Naturligvis har man noteret dagen ned, og naturligvis har man ikke sagt for meget om det, for at det ikke skulle komme den onde kong Herodes for øre, han, som så sammensværgelser imod sig alle steder. Men Herodes hørte alligevel om Messias’ fødsel fra de tre vise mænd, og vi ved, hvordan det gik: Maria og Josef flygtede med Jesus til Egypten. Og Herodes slog alle drengebørn på to år og derunder ihjel i Bethlehem. Det var nok det, der fik hyrderne og andre til at tro, at den Messias, som lige var født, også var slået ihjel. Derfor fastedagen som tegn på sorg derover.

Men, at han, som vil være vort livs hyrde for at føre os til det evige liv, blev født i Bethlehem, tempelhyrdernes by, det er et forunderligt sammentræf. Som jo alt er det, når Gud er med i det. Og at han, som også skulle blive Offerlammet, som i sin død borttog verdens synd, er født i den by, hvor Templets offerlam blev født, er også et forunderligt sammenfald.
Og nu er det glæden ved hans fødsel, vi ser frem til. Og vi kan glæde os dertil med megen vished og overbevisning: det var julenat, at Kristus lod sig føde.
Jo, det er sandt, alt det vi kan læse om Jesu fødsel i evangelierne.
Jan Bjerregaard
Bramminge