Dronning – med Guds hjælp

Når dronning Margrethe traditionen tro slutter sin nytårstale med et „Gud bevare Danmark“, bliver det sagt med styrke og autoritet, netop fordi ordene kommer helt fra Majestætens hjerte.Faktisk er det ikke dronning Margrethes egentlige officielle valgsprog. Det lyder med „Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke“. Om hvilket hun har sagt:
– Jeg var klar over, at min gerning som Danmarks dronning ikke var noget, jeg kunne klare alene. Her må noget til, som intet menneske kan give, uanset hvor nært det end står dig, uanset hvor meget du end stoler på det.
Det var efter sin far Frederik IX’s død i 1972, hvor et tungt ansvar pludselig hvilede på den kun 32-årige dronning, at Margrethe fik et personligt Gudsforhold, hvilket hun aldrig har lagt skjul på.
I flere interviews i medier og bogudgivelser har hun i årenes løb givet udtryk for dette.
I en samtale med forfatteren Thorkild Hansen i 1991 i Berlingske Tidende fortalte Dronningen sit personlige vidnesbyrd.
– Da min far døde, erfarede jeg, hvilket tungt ansvar der blev lagt på mine skuldre. Hvor skulle jeg hente hjælp? Jeg fandt intet fra nogen menneskelig side. I min nød søgte jeg Gud, jeg vendte mig til ham med brændende bønner. Jeg stolede på de løfter, som min Frelser havde givet, da han gik hernede på jorden. Pludselig begyndte der at ske noget, jeg oplevede, at jeg ikke mere var alene, jeg havde fået del i noget nyt.
– Jeg var overrasket, for sandt at sige havde jeg hidtil kun teoretisk troet på Guds eksistens, og at det kun var almindelig sædvane at tro på Gud. Nu var jeg blevet vækket op med en revolution i min indre verden. Gud blev en virkelighed for mig.
– At tro på Gud er i dag lige så naturligt for mig som regnen og solskinnet, udtaler Dronningen.
I en periode var dronning Margrethe med i en gruppe, hvor hun studerede Bibelen sammen med flere kendte teologer. Om sit forhold til Jesus har Dronningen sagt:
– Jesus er Guds vidnesbyrd om, at vi ikke kun har en Gud, der skaber. Vi har en Gud, der kommer til os for at genløse os mennesker til sig. Derigennem, at Gud i sin eneste søn Jesus kom til verden og åbnede sig for os, har vi mennesker fået et vidnesbyrd om, at vi ikke er ensomme. Jesus var ikke bare et godt menneske. Han var selv Gud, som blev ét med os.
– Gud ved, hvordan det er for mig, når noget ondt møder mig. Gud ved, hvor meningsløst mit liv nogle gange kan føles. Kun få mennesker, ja vel næppe noget – har oplevet det, som Jesus oplevede. Derfor vover jeg at stole på Jesus – som en benådet synder og som dronning.
Dronningen går ikke bare i kirke til højtiderne, men efter devisen „så mange gudstjenester som muligt“.
Hendes personlige engagement i den kristne tro kommer senest frem i erindringsbogen „Margrethe“ skrevet af journalist Annelise Bistrup. Den udkom i forbindelse med Dronningens 65-års fødselsdag. „Med Guds hjælp“ hedder et af kapitlerne.
At være dronning kan også være et ensomt hverv. Uanset hvor god en familie man har, uanset hvor god man er til arbejdet, og hvor godt og tæt et forhold man har til de andre regenter, så er man som monark i sidste instans meget alene med opgaven.
Den ensomhed har Dronningen fået hjælp til af Gud. I bogen siger hun, at man kan „henvende sig“, og at man ikke er alene som troende.
Ved en tidligere lejlighed har hun også udtalt, at „den kristne tro er blevet kernen i mig, selv om jeg ikke er noget særligt fromt gemyt af den grund. Men det er blevet så væsentligt for mig, at jeg ikke kan regne det væk. Troen er mit faste holdepunkt, når tingene ellers kan vælte lidt om ørene på én.“
Med stor succes har Dronningen også illustreret Rigs- og Slægtsbibelen for Det Danske Bibelselskab, der er med vignetter af dronning Margrethe. Det er første gang, at Dronningens tegninger indgår i en bibeludgave. Og omslaget er designet efter idé af Dronningen.
Prins Henrik er opdraget i en katolsk familie og konverterede til den evangelisk lutherske kirke, da han blev gift med kronprinsesse Margrethe i 1967.