Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner.
Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen, Anne Maries Vej 16, 9000 Aalborg

Brev:
Beskytter troen på Jesus Kristus mod sygdom?
Kære Orla Lindskov
Jeg synes, at vi nu hører i en uendelighed om at leve sundt. Det handler om den rigtige mad, rigeligt med motion, om at færdes rigtigt socialt dvs. at opføre sig anstændigt overfor sine medmennesker osv.Tidligere hørte vi ikke noget om alle disse forhold. Man levede bare og spiste, hvad der var for hånden. Jeg tror ikke, at folk var mere syge dengang end i dag. Der var i hvert fald ikke brug for de kolossale økonomiske midler til læger og hospitaler som i dag. Man siger også, at danskerne bliver mere og mere syge år for år. Gælder det mon også de kristne? – Eller hvad mener du? Er der en beskyttelse mod sygdom og katastrofer ved troen på Jesus Kristus?
Jeg ville være glad for at høre din mening om disse spørgsmål.
Med venlig hilsen
A.N.
Midtjylland.

Svar:
Vi bliver ældre, højere og mere raske
Kære A.N.
Det, danskerne bliver syge af og dør af i dag, er noget helt andet, end det var for hundrede år siden.
Denne ændring af sygdoms-mønstret hænger i høj grad sammen med de meget store omvæltninger i samfundet, vi danskere har oplevet de sidste hundrede år.
Men ændringen har også sammenhæng med de store fremskridt, der er sket inden for lægevidenskaben. Gennemsnits-levealderen var i 1840 42 år for mænd og 45 år for kvinder. I 1992 var den gennemsnitlige levealder 73½ år. Denne stigning i levealderen skyldes i høj grad, at lægerne har fået bugt med tuberkulosen og langt de fleste infektions-sygdomme. Disse sygdomme er også blevet kaldt fattigmands-sygdommene.
Medvirkende årsag til, at lægerne har fået disse sygdomme under kontrol, er også, at vi danskere har fået bedre levevilkår generelt som for eksempel bedre kost, renere drikkevand, bedre kloakering, bedre boligforhold, bedre arbejdsmiljø m.m.

Men at der er gjort fremskridt inden for lægevidenskaben betyder ikke, at lægerne er blevet mere effektive til at bekæmpe sygdom i almindelighed.
Lægerne er nemlig nu oppe mod et helt nyt sygdoms-mønster, som man kalder livsstils- eller civilisations-sygdomme. Disse sygdomme er følgerne af usund levevis, og disse sygdomme synes at tiltage i den moderne danskers tilværelse. Det er følgerne af det, vi spiser, drikker og summen af det, vi gør, heri medregnet brugen af tobak og spiritus. Vi skal også til denne gruppe af sygdomme medregne nutidens arbejds- og miljøbetingede sygdomme. Til de miljøbetingede sygdomme hører desuden de sygdomme, der er forårsaget af psyko-sociale problemer, som for eksempel dårlig trivsel i hjemmet. Alle disse livsstils-sygdomme er svære at behandle og svære at påvise tidligt. De opdages som oftest først, når de har udviklet sig og giver symptomer.
Vores eneste mulighed for at bekæmpe livsstils- og civilisations-sygdommene hedder forebyggelse. Men det kan være svært at få politikerne til at bevilge de nødvendige økonomiske midler, når resultaterne af forebyggelse ofte først viser sig 20 år efter.
Du skriver, at danskerne bliver mere og mere syge, og du spørger, om det også gælder de kristne?

Ud fra de stærkt øgede udgifter, som sundheds-sektoren nu koster samfundet, kunne det se ud til, at det danske folks sygelighed tiltager. Det gælder så også de kristnes, og det er så nok især indenfor livsstils- og civilisations-sygdommene, at væksten finder sted. Men er det nu hele sandheden?
Der er forskere, der anskuer sagen anderledes. De siger: Vores generelle levevilkår forbedres fortsat. Vi bliver stadig lidt ældre, lidt højere og de fleste også mere raske. Mænds og kvinders levealder nærmer sig hinanden. Og vi passer stort set bedre på os selv end tidligere. Mange gør meget for at leve mere fornuftigt, spiser sundt, dyrker motion, stopper med rygning m.m.. Men der er så sket det, at vi er blevet mere pylrede og selvoptagne. Det er sket i takt med den stadige udbygning af velfærds-samfundet. Mange af os er opvokset i et samfund, hvor der er professionelle til at servicere os i alle ender og kanter. Vi løber til lægen eller på skadestuen ved den mindste mislyd i vores legemer. Det har samfundet faktisk opdraget os til, og dette medfører så en sygelig-gørelse af os danskere. Men endog læger mener nu, at denne udvikling er ved at gå over gevind.
Personligt har jeg lagt mærke til, at mange 80-årige klarer sig selv og er i meget høj grad selv-hjulpne til deres livs afslutning. De virker også meget tilfredse. De er opvokset i en tid, hvor der var meget lidt eller slet ingen „kære mor“ at hente fra samfundets side. De klarer sig på en lille pension. Det er generationen fra før velfærds-samfundet. Deres tilfredshed står i stærk kontrast til den atmosfære af utilfredshed, vi ofte oplever i pressen og i samfundet i dag.
Om vi er mere syge i dag end tidligere er derfor svært at give noget svar på. Men én ting er sikkert: vi bruger lægerne og hospitalerne mere, end vi gjorde tidligere. Vi er blevet mere angst for smerte og betragter smerte udelukkende som noget negativt. Vi er blevet vænnet til at lade behandlere af forskellig art tage sig af vores smerter, både de fysiske og de psykiske. Men vi bør huske, at smerte ofte er vores krops og vores psykes måde at tale til os på. Ofte en bøn om forandring.

Du spørger også, om der er beskyttelse mod sygdom og katastrofer ved troen på Jesus Kristus?
Generelt tror jeg, at vi alle kan blive ramt af sygdom og katastrofer, som jo er en del af syndefaldets eftervirkninger. Vi lever jo ikke nu allerede i den kommende verden, hvor sygdom og smerte er afskaffet af Gud. Også Bibelen beretter både i Det Gamle og i Det Ny Testamente om, at selv Guds mænd kunne rammes af sygdom og svaghed.

Der er dog ét løfte givet af Jesus, der taler om en form for beskyttelse mod denne verdens ondskab. Om en usynlig, beskyttende rustning, vi kan få på ved tro. Løftet finder vi i Markus-evangeliet kap. 16, vers 17 og 18: „Og disse tegn skal følge dem, der tror:“ – „og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem.“
Dette løfte er dog nok givet især med henblik på kristne under forfølgelser. Man brugte jo i gamle dage en henrettel-sesmetode, der hed at drikke gift. Sådan blev blandt andet Sokrates henrettet.
Men alligevel rummer løftet nok også en generel tale om troens kraft til beskyttelse af vore legemer og til beskyttelse i det hele taget. Men det danske folk er næsten totalt vænnet af med at have en sådan tro.
Jeg vil dog her kraftigt understrege, at vi så ikke må drage den konklusion, at de, der rammes af kronisk sygdom og ulykke er tros-svage mennesker. Så enkel er virkeligheden ikke. Vi læser jo i Hebræerbrevet kap. 11, vers 13 om nogle troende, for hvem løfterne ikke gik i opfyldelse her på jorden: – „Med troen i behold døde alle disse uden at have fået løfterne opfyldt; de havde kun set og hilst deres opfyldelse i det fjerne, -“
Det betyder, at selv om Bibelen rummer mange og klare løfter om hjælp, for eksempel guddommelig helbredelse, så er det ikke alle, der kommer til at opleve det her på jorden. De kommer til at opleve det i den næste verden. Men virkeligheden er også, at Gud stadig helbreder mennesker mirakuløst her på jorden. Det må vi ikke glemme.

Forbøn hjalp:
Kære Orla Lindskov
Tak for et suverænt foredrag i Nakskov. Du bad for mig. Jeg har fibromyalgi. Det har været en fantastisk oplevelse for mig. Dagen efter lå jeg mest i min seng. Men siden tirsdag morgen, hvor jeg sprang ud af min seng, har jeg været fyldt med dejlig energi.
Min mor lider af svær Parkinson. Vil du sende en salvedug til hende?
Må Gud velsigne dig.
Kærlig hilsen
L.H.
Lolland.

Salvedug hjalp:
Kære Orla
Mange tak for salvedugen, vi modtog fra dig for ca. 14 dage siden til vores veninde L. Hun har det meget bedre i sin ryg nu og har ikke ondt i knæene mere.
Med kærlig hilsen
R. og K.
Midtjylland.