Rohde ud af folkekirken
– Hvis folkekirken vil være politisk, må den tage konsekvensen, siger Jens Rohde, der ikke længere vil være medlem Venstres politiske ordfører bragte fornyet kog i debatten om adskillelse af kirke og stat, da han i weekenden meddelte, at han ville melde sig ud af folkekirken.
Årsagen er det 200 danske præster, der benyttede deres juleprædikener til at kritisere regeringens udlændingepolitik. Det er misbrug for folkekirkens stilling til at føre politik, hævder Jens Rohde, der nu i modsætning til Venstres grundholdning vil adskille kirke og stat.
– Hvis folkekirken vil være politisk, må den også tage konsekvensen af det. Og så skal det ikke være en statskirke, fastslår Rohde.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger til Politiken, at han er enige i Rohdes politik, men at han ikke vil melde sig ud af folkekirken.
Partifællen kirkeminister Bertel Haarder er tager derimod afstand fra Rohdes udtalelser og afviser, at det kan få betydning for regeringens holdning til forholdet mellem stat og kirke.
– Jeg begriber ikke hans handling. Hvis man skal melde sig ud, hver gang man er uenig med sin præst, bliver der jo ikke mange tilbage, siger Bertel Haarder til Ritzau.
Han mener, at Rohde som alle andre, der er uenige med deres lokale præst, burde have løst sognebånd til en anden præst.
Det er ikke første gang, Rohde under stor mediebevågenhed giver udtryk for sine kirkelige synspunkter. Da resten af Folketinget holdt åbningsgudstjeneste i oktober 2004, nægtede Rohde at deltage, fordi det var en indremissionsk præst, der ledte gudstjenesten.
– ole