Sofie Gråbøl læser Lukas-evangeliet

Den kendte skuespiller, Sofie Gråbøl, har indlæst hele Lukas-evangeliet på tre cd’er.Det er første trin i et projekt fra Bibelselskabet, hvor skuespillere med gode stemmer og fornemmelse for fortælling læser Ny Testamente. De andre stemmer er Ellen Hillingsø, Lotte Andersen, Lars Mikkelsen, Paul Hüttel og Nicolas Bro. Bibelselskabets forlagschef Peter Birch håber, at cd’erne vil blive brugt både i bilen og derhjemme i sofaen.
Desuden er det en oplagt mulighed for blinde og svagtseende, samt ordblinde, som nu kan lytte til „verdens bedste beretning“ på en spændende og letforståelig måde.
De foreløbig tre cd’er med Sofie Gråbøl kan købes nu i boghandlen for 179 kr. Resten udkommer 24. marts.
Henri.