Evolutionsteorien har ikke patent på en forklaring af livet

Evolutionsteorien er interessant, men den filosofiske del er ikke gennemtænktHvor mange evolutionister skal der til for at skrue en pære i…?

Svar: Ingen! – Hvis der er tid og tilfældighed nok til rådighed, så vil pæren skrue sig selv i.

Af Kristian Bánkuti Østergaard,
cand. scient. i biologi,
redaktør på www.skabelse.dk og tidsskriftet Origo.

Vittigheden afspejler en meget central pointe i evolutionsteorien, nemlig den filosofiske del, som mange glemmer i diskussionen for og imod evolution og skabelse.
Hvor er elektrikeren henne?
Evolutionen er teorien om, hvordan pæren skruer sig selv i uden elektriker. Teorien har på forhånd afskrevet eksistensen af en elektriker.
Darwin var den første til at give en forklaring på, hvordan livet har udviklet sig UDEN at involvere en „elektriker“, dvs. en guddom eller kraft af den ene eller anden slags, som har blandet sig i naturens gang.
Og nej, det var ikke Darwin, der opfandt evolutionsteorien, for den er ældre end selv Jesus, men det var først med Darwin, at Gud blev smidt endeligt ud af naturen. Den kan klare sig selv, livet kan udvikle sig selv – uden at skulle støtte sig til en kraft eller gud uden for naturen. Darwin mente pæren havde skruet sig selv i.

Afvisningen af Guds indflydelse på livets udvikling (og naturen i det hele taget) er ikke videnskab – det er filosofi. Filosofien bygger på menneskelige tanker om naturen. Den kan man ikke nå frem til ved eksperimenter – det skal tros. Det er den filosofiske grundantagelse, som evolutionsteorien bygger på. Derfor bør teorien hverken tolkes eller præsenteres som et ubestrideligt videnskabeligt faktum, som det desværre ofte sker. Det er dét filosofiske grundlag, der gør det så ualmindeligt svært for evolutionister at kapere, at nogen prøver at få elektrikeren tilbage i naturen. De reagerer stærkt imod en række forskere, der er fortalere for teorien om Intelligent Design. I modsætning til evolutionisten mener de, at der ligger en udefineret designer bag ved livets umådelige mangfoldighed og kompleksitet. De bryder dermed med det filosofiske fundament, fordi de påstår, at der findes mere i universet, end hvad vi kan måle og veje.
At tro på, at Gud har noget med livets oprindelse at gøre, betyder ikke, at alt, der sker i naturen, kan forklares ved Guds direkte indgriben. Er det Guds vilje, om det lykkes katten at fange musen efter et veltilrettelagt spring? Næppe. Universet og livet er konstrueret med en dynamik, der følger de fysiske love. Bladene bliver grønne, æggene udruges, bølger brydes som de plejer, og fuglen flyver mod ruden og dør. Skete det ikke, ville det være umuligt at drive videnskab, hvor farven i kolben skal være den samme farve, hver gang man gentager et forsøg. Det, som kan måles og vejes, er dagligdag i et videnskabeligt arbejde, og naturlige årsager ligger på rygmarven af en forsker. Men når vi måler og vejer, kan det føre os frem til konklusioner, som sprænger rammerne for de naturlige årsager, vi arbejder med til dagligt. Det er, hvad der sker, hvis vi åbner øjnene for naturens umådelige kompleksitet.
Maskiner, computere og andre menneskeligt designede ting bærer tydeligt præg af at være designet – også selvom vi aldrig har set hverken skabelsesøjeblikket eller designeren selv. Intuitivt ved vi det. Går vi tur og finder en møtrik og en sten, så vil vi aldrig være i tvivl om, hvad der er designet, og hvad der er frembragt ved naturlige processer.
Selv det mindste græsstrå får det mest avancerede rumskib til at ligne en stenøkse. Bør vi så ikke åbne for, at også naturen kan have en designer, når den er så sindrigt sat sammen? Videnskaben er beskrivelsen af virkeligheden, og hvis naturen peger på en designer, hvorfor så afvise det?

Videnskaben går ualmindeligt godt i spænd med troen på Gud som skaber. De fleste videnskabshistorikere mener ligefrem, at den kristne tro havde en vigtig og måske afgørende rolle i grundlæggelsen af den moderne videnskab i 15-1700 tallet. For disse videnskabelige pionerer var der ingen konflikt imellem tro og videnskab. Med afsæt i en tro på Gud som almægtig skaber drog den moderne videnskabs grundlæggere ud og undersøgte skaberværket med stor succes.
Det er også skaberværket, som udforskes i dag, når der drives forskning – også selvom flere forskere gør sig til fortalere for verdensbilleder, som ligger fjernt fra det bibelske. For hver dag en ny undersøgelse og videnskabelig artikel ser dagens lys, så vokser visheden om, hvor fantastisk smukt og kompliceret livet er. Hver gang det sker, styrkes tegnene på Guds almagt og storhed.

Selvom fundamentet for evolutionsteorien er en materialistisk filosofi, har den mange videnskabelige elementer.
Videnskabelige resultater kan sagtens tolkes i lyset af evolutionsteorien og i mange tilfælde give gode svar på spørgsmålene om livets udvikling. Det vil sige, at der er videnskabelige elementer, som vi som kristne hverken kan eller bør ignorere i en velmenende iver for at smide evolutionen på porten. Imens vi er forpligtet af videnskabelige resultater, er vi ikke forpligtet af filosofien i teorien.
Vigtige elementer i Darwins teori er erkendelsen af, at der sker en variation af liv. Det er ikke så mystisk, for blot det, at vi mennesker alle er forskellige fra hinanden, er et eksempel på dette daglige fænomen.
Et andet vigtigt element i Darwins teori er, at der fødes flere dyr og sås flere frø, end der er plads til i naturen. Hvis blot et musepar fik lov at slå sig løs i to år, så vil de få afkom nok til, at vi gik i mus til knæene overalt på kloden. Denne overflod høstes ved, at kun nogle få overlever og bringer deres gener videre ved det, man kalder naturlig selektion.
Det er evolution, og længere er den ikke. Der er dog også dele af teorien, som mister forbindelsen til det, som kan observeres, og fortæller os, at al liv er beslægtet, og at vi har en tidlig forfader hos aberne. Det bygger på en overdreven tro på, hvad elementerne i Darwins teori kan præstere, selv om udgangspunktet er videnskabeligt.

Elementerne i Darwins teori er en dynamik, som vi kan observere i naturen, men pr. automatik at fortolke dem ind i en evolutionær sammenhæng er ikke nogen selvfølge.
Der er ingen bestemt teori, som har patent på observationerne i videnskaben.
Der eksisterer en mindst lige så holdbar teori, der tager udgangspunkt i skabelse. Her indgår de videnskabelige elementer fra Darwins teori i det, man kalder Grundtypemodellen. Modellen er udviklet af tyske forskere (Siegfried Scherer) og tager udgangspunkt i et begrænset antal grundtyper, som er skabt i tidernes morgen.
Senere har de gennemgået en udvikling – også med udviklingen af nye arter. Til forskel fra evolutionsteorien sker denne udvikling indenfor hver grundtype ved en variation af det skabte. Det kan f.eks. være udviklingen af de forskellige menneskeracer, vi ser i verden i dag.
Teorien har den styrke, at den kun opererer med den variation, som kan observeres i naturen i dag. Den anvender de ovennævnte videnskabelige dele af Darwins teori.
Svagheden er, at den ligesom evolutionsteorien hviler på et filosofisk fundament, nemlig at der har fundet en skabelse sted. Den del har mange svært ved at sluge. Den del kan kun tros.
Begge teorier har altså et filosofisk fundament, men man bør af den grund ikke forkaste den ene frem for den anden. De skal dømmes efter deres evne til at beskrive virkeligheden – også selvom resultaterne peger på en designer.