Kærligheden sejrede over pillemisbruget
Niels er ikke i tvivl om, at Grethe var Guds sendebud, da hun for fem år siden ringede på hans dørklokke. Alt var totalt kaos i hans liv, men så skete der noget mirakuløst skridt for skridt- Næst efter Jesus er Grethe den bedste, siger Niels med et stort kærligt smil, mens han sidder derhjemme i deres fælles hjem i et lille rækkehus i Roskilde og fortæller sin historie. En historie, som 61-årige Niels Mørup Pedersen gerne vil fortælle både til advarsel og hjælp for andre mennesker, der er i samme situation, som han selv har været.
Det er en dramatisk historie om en ganske almindelig gennemsnitsdansker. En velfungerende folkeskolelærer, gift og far til to dejlige børn indtil der pludselig dukker nogle psykiske problemer op i 1986. Det begynder i det små. Til at begynde med forsøger Niels at dulme den pludselige angst, hjertebanken og svedeture med en øl på skolens toilet om morgenen inden undervisningen, men i løbet af nogle år bliver Niels dybt afhængig af store mængder nervemedicin, mister sin erhvervsevne og bliver førtidspensioneret som 49-årig ved siden af, at han også bliver skilt. Et kaotisk liv i ensomhed med et følelseskoldt, urealistisk og paranoidt forhold til omgivelserne. En voldsom vrede og angst bliver en del af hverdagen.
I en kort periode i 2001 når Niels op på at tage 40 mg benzodiazepin dagligt. Først da sker der så småt noget. Niels starter en egentlig nedtrapning, der bliver et langt og sejt træk, fordi medicinen ikke alene skaber en fysisk afhængighed, den psykiske afhængighed er også meget voldsom.
– Det siges at være endnu sværere at komme ud af end et heroinmisbrug, fortæller Niels.
Det egentlige vendepunkt i Niels liv sker omtrent samtidig, uden han i første omgang er klar over det. Niels møder Grethe via kontaktbureauet Kristen kontakt.
– Jeg var ikke særlig kristen på det tidspunkt. Sådan ganske almindelig ligesom de fleste andre danskere. En gang imellem bad jeg dog Gud om at hjælpe mig ud af mit helvede. Jeg havde det jo rædselsfuldt. Men jeg havde en idé om, at hvis jeg bare mødte en sød kristen pige, skulle det hele nok gå, fortæller Niels.
– Grethe og jeg mailede frem og tilbage til hinanden i en tre til fire måneder. Men hver gang vi aftalte at mødes, trak jeg i land. Jeg var bange for at møde mennesker. Men i august 2001 besøgte jeg Grethe her i Roskilde for første gang. Det første, jeg tænkte, var hende der er ikke noget for mig.
Det ændrede sig dog ved nærmere bekendtskab. Men selvom der så småt opstod sød musik mellem parret, brød Niels alligevel forbindelsen efter det første møde.
– Jeg havde været fej, jeg havde ikke rigtig fortalt Grethe om min sygdom og store medicinafhængighed. Det var først, da vi mødtes, jeg åbnede for posen, men det afskrækkede nu ikke Grethe. Men jeg kunne ikke overskue det, og jeg syntes også, der var for stor religiøs forskel på os, fortæller Niels.
Men han og Grethe havde udvekslet fotos. Grethe sendte hans retur, men Niels fik ikke taget sig sammen til at sende Grethes fotos retur. Den sag tog Grethe i egen hånd.
– Jeg havde været inde i København på Frederiksberg hos min søn. Jeg har altid været en klovn til at finde vej, så jeg kom til at dreje forkert og pludselig befinder jeg mig på C.F. Richsvej udenfor Niels gadedør. Det var slet ikke bevidst. I dag kan jeg se, at det var Guds finger. Det er jeg overbevist om. Men dengang gik jeg blot ind for at få mine fotos retur.
– Han lukkede ikke op, da jeg første gang ringede på, men jeg satte mig lidt på trappen og ventede, hvis han snart skulle komme hjem. Jeg anede jo ikke, at han faktisk var hjemme. Jeg havde ikke ringet først. Jeg syntes jo også, at han var meget sød, fortæller Grethe, der er 66 år.
– Men jeg var faktisk hjemme, selv om jeg ikke lukkede op i første omgang, indskyder Niels. Jeg havde set ud igennem dørspionen, at Grethe sad på trappen. Så efter et stykke tid lukkede jeg alligevel op.
– Jeg havde det som i et helvede på det tidspunkt. Jeg var gået i seng og lå bare og kiggede ind i væggen uden at ane, hvad der skulle blive af mig. Alt var håbløst og uden mening. Jeg var nærmest en levende død, erkender Niels.
Grethe og Niels sad og talte til kl. 03.00 om natten den aften. Det blev begyndelsen til en kærlighed, der blev beseglet i baptistkirken i Roskilde for halvandet år siden, hvor parret blev gift.
Grethe har været kristen hele sit liv. Hun har fire voksne børn og fem børnebørn. Da hun mødte Niels, havde hun været enke i otte år. Grethe fortalte Niels om Gud og hans magt til at hjælpe mennesker i alle livets situationer, også med de store problemer.
– Grethes næstekærlighed og omsorg er enestående. Hun er en stærk kvinde, og hun har bedt meget for mig. Hun har hjulpet mig enormt og gør det stadig. Sommetider beder og læser vi også i Bibelen sammen. Og vi kommer begge i baptistkirken.
– Grethe har hele tiden været frimodig omkring sin tro. Den aften, Grethe besøgte mig på Frederiksberg, forstod jeg for første gang noget af evangeliet.
Jeg arbejder på at forstå mere og mere af Gud og for at få Gud ind i mit hjerte.
– Jeg er fuldstændig sikker på, at det var Gud, som sendte Grethe til mig. Det var ikke tilfældigt. Da jeg var mest svag, kom Grethe ind i mit liv. At jeg mødte hende vendte op og ned på alt. Hun og Gud har været min redning, fortæller Niels.
Niels er så godt som ude af sit medicinforbrug. Han får kun ét mg benzodiazepin om dagen, og hans målsætning er at være helt fri for medicin til maj måned.
– Men uden Gud havde jeg ikke klaret det. Selv om jeg ind- imellem stadig har det svært, hjælper han mig igennem. Jeg har også en god praktiserende læge her i Roskilde. Jeg har fået livsglæden tilbage i mit liv. Jeg er igen en glad mand med mod på livet og nyder også igen fællesskabet med andre mennesker. Jeg kan igen glæde mig over små og store ting. Jeg har lært at påskønne livet. Jeg, som ellers var ved at miste det. Jeg er dybt taknemmelig til Gud og mennesker.
– Jeg håber, mit vidnesbyrd kan få blot én person til at afholde sig fra disse ødelæggende piller. Jeg skulle aldrig være begyndt at tage nervemedicin, for den ene pille tager den anden og så sidder man pludselig fast i et problem, som både er et helvede at være i og komme ud af.
Men Gud hjalp mig. Og han vil også hjælpe andre, der beder om det. Det er jeg sikker på.
