Kendt nazimodstander kunne fylde 100 år
På lørdag den 4. februar kunne den berømte tyske teolog Dietrich Bonhoeffer have fejret 100 års fødselsdag. Han blev dog henrettet af nazisterne som 39-årig, få dage før Anden Verdenskrigs slutning.
Dietrich Bonhoeffer kom til verden den 4. februar 1906 i den tyske by Breslau. Han voksede som det næst-yngste af otte børn i et hjem, hvor kristendommen ikke spillede nogen stor rolle. Forældrene havde forestillet sig, at den talentfulde Dietrich ville ende som koncertpianist, men det blev ikke tilfældet.
Som 14-årig fortalte han med stor overbevisning, at han ville læse teologi, og allerede 10 år efter havde han erhvervet sig to doktorgrader.
Sideløbende med studier og undervisning var han også udsendt som præst, først i Barcelona og senere i London, hvorfra han fulgte situationen i sit hjemland, hvor nazisternefik mere og mere magt.
Og det blev modstanden mod Hitler og nazismen, der gjorde Bonhoeffer kendt i offentligheden. Langt mere end hans teologiske arbejde.
Allerede dagen efter, Hitler kom til magten i 1933, satte Bonhoeffer kampen ind. I et længe planlagt radioforedrag advarede han imod den fører, der bliver en afgud, hvis han i stedet for at vise hen til de ægte autoriteter, som har deres autoritet fra Gud, peger på sig selv.
Uheldigvis gik mikrofonen dog i stykker kort inde i udsendelsen, og fra den dag åndede Gestapo ham i nakken.
I 1936 forbød myndighederne ham at holde foredrag og skrive, ligesom han fik inddraget sit docentur ved universitetet i Berlin. Men det gjorde ikke hans kamp mod nazismen mindre indædt. Tværtimod. Opflammet af vrede over, at en række af hans præste-kolleger havde ladet sig overbevise af Hitler, besluttede han sig for at bekæmpe nazismen indefra.
Selv om det burde være umuligt for én, der stod på Gestapos sorte liste, lykkedes det, takket være Bonhoeffers svoger, at blive ansat i den militære efterretningstjeneste Abwehr. Endda under tjenestens øverste chef, admiral Canaris, der ligesom Bonhoeffer hadede Hitler. I Canaris stab fandtes flere anti-nazister, som fra positioner tæt på Hitler bekæmpede regimet.
Her var Bonhoeffer med til at hjælpe forfulgte jøder ud af Tyskland. I stedet for at sende tyske spioner til USA, sendte Canaris tyske jøder, og han gav dem kun én ordre: Flygt!
Under dække af sit job som agent lykkedes det flere gange Bonhoeffer at rejse ud af Tyskland, hvor han opsøgte sine teologiske kontakter og berettede om, hvilke forfølgelser af jøder og kristne, der fandt sted i Tyskland. På den måde nåede informationerne også de allierede styrker.
Naturligvis måtte Bonhoeffer som Abwehr-agent også udføre ubehagelige jobs, som stred mod hans egen overbevisning. Han har senere beskrevet, at hans eneste trøst var, at det trods alt var bedre at gøre ondt end at være ond.
I 1943 fattede Gestapo dog mistanke til den noget særprægede brug af agenter i visse dele af Abwehr. Og den 5. april blev Bonhoeffer og andre fra afdelingen anholdt.
Bonhoeffer tilbragte den kommende tid i Tegel-fængslet i Berlin. Her fik han snart et fortroligt forhold til både medfanger og fangevogtere, og fængselspersonalet hjalp med at smugle breve ind og ud af fængslet. Hans breve fra fængslet er efterfølgende udgivet i bogform og meget kendte.
Den 20. juli forsøgte en Abwehr-agent at snigmyrde Adolf Hitler med to tidsindstillede bomber i Hitlers mødelokale. Hitlers møde blev dog kortere end forventet, og han havde forladt lokalet, da bomberne sprang.
Det mislykkede attentat fik Gestapo til at vende hver en sten for at finde frem til skyldige og medskyldige. Og efterhånden strammede garnet omkring Bonhoeffer og hans fængslede meningsfæller.
Samtidig blev Bonhoeffer og de andre mistænkte forflyttet til et sikrere fængsel, og Bonhoeffers privilegier i Tegel fulgte ikke med. Senere blev de forflyttet til fange-lejren Buchenwald, hvor blandt andre engelske og russiske krigsfanger blev holdt i forvaring.
Den 5. april 1945, hvor krigen lakkede mod enden, beordrede Hitler personligt Bonhoeffer og hans nærmeste dømt for konspiration mod Føreren og henrettet.
Få dage senere blev de transporteret til Flossenburg, hvor Bonhoeffer fik lov til at holde påskegudstjeneste for sine medfanger. Kort efter den 9. april blev blandt andre han og admiral Canaris hængt.
