– Vi skal opføre os ordentligt
Niels Due Jensen, som er koncern-bestyrelsesformand for Grundfos, har forsøgt at efterleve søndagens tekst i sit liv og sin virksomhedLignelsen til denne søndag skildrer en mand, som den opmærksomme læser ikke kan undgå at få indtryk af som en streng og kompromisløs mand, som »end ikke sår, før han høster, og som forventer at kunne samle uden først at have spredt.« En usympatisk herre, der for en tid betror sine ansatte at forvalte hans formue med yderste omhu.
To af hans folk, som senere aflægger regnskab, har formeret den betroede formue til det dobbelte, så de får ros. Men han er hård og nådesløs – for os at se helt uretfærdig – overfor den tjener, som for ikke at satse den betroede kapital sikrede formuen ved at grave den ned.
Lignelsens pointe synes klar: Gud forventer, at vi er omhyggelige og aktive med de talenter, vi fik betroet. Men det kan undre, at lignelsen ikke med ét ord nævner, hvordan vi skal forvalte dem. Det kan ikke være lige meget, om vi maksimerer formuen så kynisk som lignelsens skrupelløse arbejdsgiver uden hensyn til medarbejdere og andre medmennesker, til natur og miljø, eller hvad andet der måtte stå i vejen for os.
I en meget ung alder blev det min lod at få store talenter – en stor virksomhed – betroet fra min far. Penge er måske lettest at forvalte. Mit største ansvar lå i at handle ret med de mange gode medarbejdere og virksomhedens fornemme tekniske program: Rigtigt forvaltet kunne vore pumper gavne og glæde en hel verdens befolkning.
Heldigvis fik jeg i dåbsgave og i opdragelse også forståelse for, at skulle jeg lykkes med at udvikle virksomheden videre, måtte jeg have sans for medarbejdernes behov for engagement og arbejdsglæde, og ikke mindst sans for at drive en forretning, der var tro mod de værdier, jeg også arvede – en arbejdsplads så rummelig, at den kan give gode udfoldelsesmuligheder for medarbejdere, der ikke fik betroet lige så meget som jeg.
For har vi ikke rum for dem, som en eller anden svaghed forhindrer i at yde en fuldt normal arbejdsindsats, så er vi jo med til at tvinge dem til at grave deres talenter ned.
Idag, hvor jeg er på pension fra daglig ledelse, er jeg glad for, at Grundfos med en vis ret kan siges at bevidne, at ordentlig opførsel i forretningslivet kan betale sig, og at en virksomhed med plads til medmenneskelighed og respekt for moral og miljø også er lønsom.
Jesu lignelse siger, at livet er et talent, vi har fået af Gud. Det leves kun én gang, så vi har pligt til at forvalte det med største omhu – ikke blot for os selv, men for vores næste. Vi skal med al vor energi stræbe efter at leve et virksomt liv, så vi er i stand til at tage vare på os selv og vore nærmeste. Vi skal dreje vores indsats i en retning, så vort liv kommer flest mulige medmennesker til gavn. Jeg skal overveje og beslutte, hvordan netop jeg er i stand til at gøre en forskel igennem mit liv og væremåde.
Som lægmand vil jeg tillade mig at springe over tekstens hårde slutning, hvor den forsigtige tjener bliver smidt ud i mørkets gråd og tænders gnidsel, som det hed i den gamle oversættelse.
I stedet vil jeg lytte til de både dramatiske og trøstende ord, som følger næstefter.
Jesus siger, at på dommedag skal én ting stå lysende klart: At »…alt hvad I har gjort for en af disse mine mindste brødre…« – som led nød og havde behov for omsorg – »…det har I gjort for mig«, og videre: »Alt, hvad I ikke har gjort for en af disse mine mindste, det har I heller ikke gjort for mig. Denne nødvendige fortsættelse på lignelsen om de betroede talenter giver mig mening og sætter tingene på plads, så også jeg kan være med.
Kristeligt Pressebureau
Første gang udsendt i 2004
