Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen, Anne Maries Vej 16, 9000 Aalborg
Spørgsmål
– Jeg skal ikke blive på jorden for evigt…
Kære Orla Lindskov
Jeg skriver til dig med ønsket om at få lidt oplysning i en bestemt sag. Jeg har fået en bog foræret af en veninde. Den har titlen Lys bag døden, ( engle og syner, hjertestop, hjerneskade), og er skrevet af Kirsten Mørch-Nielsen.
Min veninde har fået bogen i forbindelse med et abonnement på Udfordringen. Jeg lider selv af en alvorlig sygdom, som ofte har dødelig udgang, og jeg er selvfølgelig bange for at dø. Det ved min veninde, og jeg tror, at det er derfor, hun har givet mig bogen. Hun ønsker, god som hun er, at bogen skal trøste mig.
Bogen, som jeg forudsætter, du kender, handler jo om en nær-dødsoplevelse. Denne oplevelse indeholder så mange positive elementer ifølge bogens forfatter, at den burde kunne fjerne de fleste folks dødsangst. Ifølge bogen er døden jo ikke noget frygteligt, som mange tror og derfor gruer for.
Men nu kommer så mine spørgsmål til dig: Er nær-dødsoplevelsen et virkeligt besøg på den anden side, i den næste verden? – Det lys, man oplever og den varme og fred, er det det, Bibelen kalder for det sande lys, altså Jesus Kristus? Er det de Bibelske engle, og er det vores venner og pårørende, vi møder igen? – Kan vi virkelig stadig se vore venner og bekendte, læger og sygeplejersker, efter at vi har forladt vores krop og er ude af den? – Hvad er det for en musik, man siges at kunne høre?
Emnet er kommet til at interessere mig meget. Jeg skal jo ikke blive her på Jorden evigt. Det skal jo ingen af os. Derfor ønsker jeg at være så forberedt som muligt på, hvad der kommer til at ske med mig, når min dag og min time kommer.
Venlig hilsen
En kvinde, der søger oplysning.
Svar – 1 del
Om nær-dødsoplevelser
Kære kvinde,
der søger oplysning
Jeg skal forsøge at besvare dine spørgsmål. Men det kan godt være, at nogle af mine svar vil rejse nye spørgsmål. Det er nemlig sådan, at man har meget lidt konkret viden om nær-dødsoplevelsen. Men interessen for og forskningen omkring nær-dødsoplevelsen er gået voldsomt frem i de sidste 30 40 år. Man taler mere åbent om det end tidligere.
Hvis genoplivede fortalte om sådanne oplevelser tidligere, så blev det ofte modtaget uden forståelse både af familie og venner, men også af hospitalspersonalet. Man opfattede det som hallucinationer, og dem, der fortalte om sådanne sære oplevelser, gav man gerne en beroligende indsprøjtning. Mange, der havde haft nær-dødsoplevelser, valgte derfor at tie. De havde ofte selv svært ved at forstå, hvad det var, de havde oplevet.
En af årsagerne til, at der er blevet så stor interesse for nær-dødsoplevelser nu, er også de kolossale fremskridt, der er sket inden for lægevidenskaben med hensyn til gen-oplivning af døde. Antallet af genoplivede er steget voldsomt i de sidste 30 år, og man har fundet ud af, at en stor og konstant procentdel af dem fortæller om nær-dødsoplevelser.
Amerikanske forskere beskæftiger sig i dag ikke længere med spørgsmålet, om der findes noget, der hedder nær-dødsoplevelser. For dem er det en realitet. De er allerede nået så langt, at de efter grundige undersøgelser disponerer over tusindvis af data, der er blevet analyseret, registreret og katalogiseret. I USA arbejder allerede i snesevis af forskere med nær-dødsoplevelser. Det er psykiatere, psykologer, læger, biologer og endda filosoffer. Det største arbejdsfelt er hospitalerne, hvor hovedparten af mennesker dør i dag, og hvor også hovedparten af genoplivninger finder sted.
Forskningen omkring nær-dødsoplevelsene står endnu på det trin, hvor det mest synes at dreje sig om indsamling af data. Forskerne prøver på ikke at drage vidtrækkende konklusioner allerede nu om, hvad nær-dødsoplevelserne er for noget, og hvad det er, vi står overfor.
En amerikansk forsker mener gennem sine studier at have fundet frem til 5 stadier i nær-dødsoplevelsen, og kun 10% af de udspurgte nåede frem til det femte stadium. Disse stadier er ikke skarpt afgrænsede i forhold til hinanden.
Omkring halvdelen af dem, der blev udspurgt, og som havde været erklæret klinisk døde, fortæller, at de har forladt deres krop i det kritiske øjeblik. Denne tilstand betegnes som det første stadie. De giver alle omtrent den samme beskrivelse. De husker at have svævet i en slags luftrum, i en tilstand af vægtløshed og med en følelse af ro og ubeskriveligt velvære. En følelse, der intet har med det almindelige liv at gøre. De hævder, at det er den mest vidunderlige oplevelse, de nogensinde har været ude for. Mange husker den som var det i går selv 20-30 år efter. Deres vidnesbyrd siger faktisk, at livets bedste øjeblik er det øjeblik, man dør.
37% af ovenfor nævnte halvdel når det andet stadium. De ser deres egen krop nogle få meter under sig, er klare over den mærkelige situation og spørger sig selv, om de stadig er i live. Et eller andet sted ved de godt, at de ikke er. Men det forhindrer dem ikke i roligt at iagttage læger og sygeplejersker, der arbejder for deres livs bevarelse. Ofte giver de en udførlig beskrivelse af, hvad der foregår under dem.
23% når det tredje stadium, tunnelstadiet. De husker at være blevet suget op i et tomrum, hvor mørket mærkeligt nok blev mere og mere intenst. Deres følelse af velvære forstærkes her. Nogle fornemmer stor fart.
16% når det fjerde stadium. Deres beretning beskriver, at de ser et stærkt lys, vanskeligt at beskrive. Meget kraftigt, både hvidt og gyldent, men også behageligt. Dette lys siges at udstråle kærlighed.
Som ovenfor nævnt når 10% det femte stadie. Dette stadie beskrives meget forskelligt. Nogle nævner himmelske kor og hører ubeskrivelig dejlig musik. Andre ser huse og byer af lys og krystal. Nogle siger, at de blev et med lyset. De bruger vendinger som total, betingelsesløs kærlighed. Siger, at deres oplevelse er ubeskrivelig. De har en oplevelse af, at de nu har fået svar på alle deres spørgsmål fra livet. Mange har set hele deres liv passere forbi. Nogle situationer lo de over, andre græd de over, andre igen skammede de sig over. Men alt var badet i en stor kærlighed.
I næste udgave af min Brevkasse (uge 12), prøver jeg at besvare dine konkrete spørgsmål vedrørende den åndelige side af nær-dødsoplevelserne.
Orla Lindskov.
Spørgsmål
Salvedug
Kære Orla Lindskov!
Vil du salve min salvedug endnu engang og bede over den. Sidst jeg fik den retur, havde jeg det meget bedre i en uge. På forhånd tusind tak for din del af arbejdet.
Kærlig hilsen, T.T.
Svar
Et redskab for Gud
Kære T.T.
For nogle er Guds helbredelse noget, der sker på én gang. For andre sker det som en proces, der strækker sig over længere tid. For mig er salvedugen et redskab til at kunne fortsætte forbønnen med håb om fuldstændig helbredelse. Derfor er alle, som har fået en salvedug, velkomne til at sende den til mig igen til fornyet forbøn, hvis de føler behov for det. Jeg tror fuldt og fast på Bibelens opfordring til udholdende bøn.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Brev
Lever i håb og forventning
Kære Orla Lindskov
Mange tak for salvedugen som du sendte mig før Jul, undskyld at jeg ikke har skrevet før. Jeg har igen været til behandling på Rigshospitalet.
Jeg læser med glæde om, hvor mange der har fået hjælp af salvedugene. Også om nogle, der gennem salvedugene er blevet helbredt for kræft. Tak også for dine svar i Brevkassen.
Jeg er taknemmelig og ydmyg over at have fået en salvedug, som er salvet med olie i Jesu Kristi navn, og du har bedt over den. Den giver mig en følelse af forventning og hjælper mig til at styrkes i troen og til at bevare håbet om helbredelse.
Med kærlig hilsen
Else
