Munke Kroen inviterer på mission i Valdres

Det danske par, som driver Munke Kroen i Aurdal i Norge, vil også drive missionDet danske par Maria og Peter Näsström tog efter en usædvanlig omvendelse fra Hillerød til Norge for at starte en kristen kro.Munke Kroen er i Norge blevet kendt som et kristent sted, hvor der også serveres alkohol, hvilket er usædvanligt. Men det går rigtig godt med Munke Kroen i Aurdal. Parret har endda købt endnu en kro oppe ved Alpincentret. Den kalder de Skimunken. Her er plads til 100.
Men det går ikke så godt med kristendommen i befolkningen, synes Maria og Peter.
– Valdres er kendt som et sort sted i Norge, når det drejer sig om kristentro. Her er ikke meget liv i tingene. Til gengæld er der en masse new age og en heksekult, fortæller Peter.
– Der mangler nogle gode kristne tilbud til de unge.
Peter og Maria inviterer derfor danskere på besøg, som vil gå i gang med at drive udadvendt mission i området.
– Der er 52 weekender om året, og vi vil gerne tilbyde logi, hvis der er nogen, der vil noget, udfordrer krofatter.
For ham er det ikke afgørende, hvorfra de frivillige evangelister kommer, for som han siger:
– Der er jo alle slags mennesker i området. Nogen skal have det på én måde, andre på en anden.
Interesserede kan finde kontakt på hjemmesiden munkekroen.com
Henri.