‘Flere religioner giver flere udfordringer’

Men problemerne med Muhammed-tegningerne kan vendes til noget positivt – Enhver modvind kan blive til medvind, blot man ved, hvordan man sejler, sagde Massoud Fouroozandeh på KITs seminar for nylig i et indlæg om „Kulturmødets udfordringer“.

Massoud Fouroozandeh taler til KIT-mødet

KIT står for Kirkernes Intergrations Tjeneste.
– Vi lever i en spændende og spændingsfyldt tid i kølvandet på balladen efter de 12 tegninger i Jyllands-Posten. I den tid er det vigtigt at se på, hvilke udfordringer kulturmødet giver os i hverdagen, som danskere, som muslimer, som kristne.
– Vi er i dag et multikulturelt og multireligiøst samfund – og det må vi forholde os til, fastslog Massoud og fortsatte med at sige, at vi må være opmærksomme på, at det giver os fire relevante udfordringer.

Den korrekte forståelse af hinanden. Mange misforståelser opstår, fordi vi ikke kender og forstår hinanden. Uden kendskab og forståelse kan vi ikke respektere hinanden og tage hensyn til hinandens kulturelle værdier.
– Så bliver ytringsfriheden både til noget positivt og negativt, bl.a. fordi vi ikke forstår hinandens psykologiske sprog. Vi må lære hinanden at kende for at kunne forstå hinanden.
Den korrekte kommunikation. Vi taler alt for meget om hinanden frem for at tale med hinanden. Når man taler for meget om hinanden, opstår der fordomme, splid og isolation, og så taler vi forbi hinanden.
– Når jeg bliver lunken i min tro, så tager jeg ud til en moské, og den åndelige gnist springer igen, for så erkender jeg, hvad jeg er blevet frelst fra og frelst til.

– Vi skal ikke være bange for at møde andre mennesker, men derimod møde dem med åbenhed.
Den korrekte viden om hinanden. Martin Luther King junior har sagt: „Mennesker hader ofte hinanden, fordi de frygter hinanden. De frygter hinanden, fordi de ikke kender hinanden. De kender ikke hinanden, fordi de ikke har kontakt med hinanden. De har ikke kontakt med hinanden, fordi de lever adskilt.“
– Vi må mødes, være sammen, for at lære hinanden at kende, søge oplysninger og information om hinanden, ikke mindst høre de positive historier – og dem er der mange af.
Martin Luther sagde, at tro er en daglig træning. Det ord har jeg taget til mig og omformet det til: Respekt er en daglig træning, sagde Massoud.
– Og så beder jeg dagligt:

Gud lær mig at kende dig.
lær mig at kende mig.
lær mig at kende mine venner.
lær mig at kende mine fjender.
– Mangel på viden og kendskab til hinanden fører til forkert eller manglende integration. Derfor har vi også et ansvar for, at integrationen skal lykkes.

Sammenfletning – et nyt symbol for integration

Den korrekte sammenfletning. Fra færdselsloven kender vi sammenfletningsskiltet, et vigepligtsskilt, der fortæller om, hvordan vi i trafikken skal tage hensyn til hinanden, når to veje flettes sammen.
– Dette skilt taler meget om integration, og egentlig finder jeg, at ordet sammenfletning er meget bedre end integration, idet mange kommer til at tænke på assimilation, når man taler om integration: Du må blive som os.
– Vi skal som nydanskere ikke assimileres, men vi skal flettes sammen med Danmark, vores kultur og den danske kultur skal flettes sammen i gensidig respekt.
– Formår vi at møde andre kulturer og de udfordringer, som kommer i kølvandet, kan vi forvandle enhver modvind til medvind – også i den aktuelle situation.

Set i lyset af Massouds bud på et positivt kulturmøde blev han spurgt om, hvordan han vurderede hele sagen med de 12 Muhammedtegninger i Jyllands-Posten. Han sagde:
– Jeg tror, man med de 12 tegninger har trådt på nogle psykologiske minefelter. Ytringsfriheden skal vi værne om, men vi skal også respektere de ca. 500.000 nydanskere, der er i vores land.
– Tegningerne viser ikke respekt, og det var ikke den rette måde at kommunikere på, da man bragte tegningerne. Vi må huske, at ytringsfriheden må kædes sammen med respekt. Husk, at enhver modvind, kan blive til medvind, blot man ved, hvordan man sejler.