Studerende på påskelejr med volley, PrayStation og livemusik

Kristeligt Forbund for Studerende favner bredt på årets påskelejrHvad enten man er til sport, musik, kreative fag eller åndelig fordybelse, er der noget at hente på KFS’ årlige påskelejr, der i år ligger fra lørdag den 8. april til onsdag den 12. april i Vejle.Der forventes deltagere fra hele landet til arrangementet, som ledes af to sekretærer fra KFS og otte frivillige studerende.

PrayStation, KreaCafé og OrdBar

Undervejs er der gjort plads til åndelige såvel som fysiske udfoldelser. Programmet lægger i høj grad op til, at den enkelte deltager sammensætter sin lejr med det indhold, man selv har lyst til.
Det kan være volleyball, fodbold, banko, lovsang og hele 29 (!) forskellige bibelstudie-grupper. Desuden er der hver aften livemusik med unge kristne bands.

Alternativ indsamling

Årets alternative indslag over dem alle bliver sandsynligvis en sponsorindsamling, der involverer løb, sjipning, træstammeløft og guirlande-fremstilling. Her har hver deltager en sponsor, som betaler et beløb for, hvor meget der løbes, sjippes osv.
Pengene går til KFS’ arbejde, og den gruppe, der indsamler flest penge, vinder en 3-retters gallamiddag.
Tore Plougheld