800 til fællesbøn i Holmens Kirke
– Mange mennesker spørger mig om min tro og dét, at jeg går i kirke, sagde Charlotte Dyremose, MF, til Bøn for Nationen i Holmens Kirke St. Bededag.KØBENHAVN – Charlotte Dyremose talte varmt og engageret om kristendommens betydning for samfundet og det enkelte menneske foran de 800 deltagere til Bøn for Nationen St. Bededags eftermiddag i Holmens Kirke i København.
Over 30 internationale kirker havde kaldt sammen til fællesbøn. Nydanskere fra Asien, Afrika, Mellemøsten, Sydamerika, Amerika og Europa sørgede for farverige og forskellige måder at udtrykke deres tro og bønner på.
Fodboldspillerne fra FCK Alvaros Santos, Sydamerika og Peter Ijeh, Nigeria, der begge kommer i internationale menigheder i København medvirkede også. Peter Ijeh takkede Gud for korset, fordi Jesus døde og opstod for vi menneskers skyld. Han talte om kortes kraft, at vi alle kunne blive helte for Jesus.
Der blev generel bedt for sociale problemer, for fred, fællesskab og sameksistens i Danmark og resten af verden, for integration og for de danske politikere og for vækkelse.
Charlotte Dyremose, folketingsmedlem for de Konservative talte også om kristendommens betydning for integrationen.
– Det er både godt og nødvendigt at anerkende ens religiøse oprindelse både personligt og samfundsmæssigt. Desværre kan man sige, at den unge generation min generation ikke har nogen detaljeret viden om kristendom.
– Mange mennesker er dog søgende, er mit indtryk. Mange spørger også med stor interesse til min tro og dét, at jeg går i kirke.
Kendskab til kristendommen øger forståelsen for samfundet. Det skaber hele mennesker og øger respekten for andres værdier, tro og måder at tænke på.
– På trods af vore forskellige baggrunde hos os, som er her i dag, er vi alle forbundet af den samme kristne tradition og livsfilosofi. Det er ikke sikkert, vi er enige om alle ting, men vore kristne værdier bringer os sammen i et fællesskab, sagde Charlotte Dyremose, der også talte om andre kristne trossamfund end Folkekirken og om andre religioner.
– Jeg mener ikke, at kirke og stat bør adskilles, men jeg kan godt blive lidt misundelig, når jeg ser, at det var frikirkernes folk, der uddelte løbesedler efter Mel Gibsons bevægende film om Jesus Kristus. Og også over, hvordan de muslimske kirker kan samle de unge hver uge.
– Jeg håber, denne religiøse bevidsthed vil smitte af på de danskere, som regner sig selv for at være kristne igennem deres arv, men som alligevel ikke går i kirke. I hvert fald tvinger det disse til at tage stilling til det religiøse, fordi det er oppe i tiden.
– Vi ved alle, at religion har ført til krig og forfølgelse i århundreder, men vi ved også, at troen kan give mennesker et fast ståsted her i tilværelsen, et sikkert holdepunkt som er enestående, når livet gør ondt. Så troen kan også blive en helbredende kraft, så mennesker bliver i stand til at hjælpe andre, fremme forståelsen for deres måde at tænke på og vende den anden kind til.
Paradoksalt nok er dét, at der kommer fremmede kirker ind i Danmark med til at fjerne barriere mellem dem og os og styrke danskernes kristne selvforståelse. På den måde bliver mødet mellem fremmede kulturer dét, som redder den danske kristne kulturarv, sagde Charlotte Dyremose.
Sidste år deltog 1200 i Bøn for Nationen i Radiohusets Koncertsal St. Bededags aften. Det lavere deltagerantal i år giver lederen fra Kirkernes Integrations Tjeneste Hans Henrik Lund her et bud på.
– Der kunne sagtens have været flere danskere, når man tænker på antallet af danske kirker. Men danske kristne prioriterer åbenbart haven og sommerhuset St. Bededag. Nydanskerne vil derimod gerne bede denne dag.
– Når vi fra forskellige kirker og kulturer kan mødes for at bede sammen, får vi pludselig også noget meget vigtigt til fælles. Det kan fremme integrationen og accepten af hinanden, mener Hans Henrik Lund.
Danmarks Radios Pigekor, et gospelkor ledet af Peter Steinvig og fællessang udgjorde den musikalske del.
