Bøn som en befrielse!

Fredag er det Bededag – og i København samles formentlig over tusinde kristne til national bede- og bodsdag, som omtalt på side 5. Sidste år var der 1200.Bod er et gammelt ord, som næsten ikke bruges mere.
Det er tankevækkende. At gøre bod er nemlig at ”udsone en synd eller en brøde” fortæller ordbogen. Vi kender også udtrykket, at man lover bod og bedring – dvs. både erstatning og at forbedre sig. Et andet udtryk, som har bibelske rødder, er at ”råde bod på”, og det vil sige at gøre noget godt igen.
Det var meningen med Bods- og Bededagen. Da skulle man gøre bod og bede Gud om tilgivelse. Love bod og bedring.

Det kan lyde mørkt og trist. Og måske hænger der noget af den gamle religiøse statskirkelighed ved ordet. Men heldigvis har livfulde kristne indvandrere taget traditionen op og vist os, at bøn er noget godt og helt nødvendigt.
Bøn er ingen tung byrde. Det er en befrielse fra byrder.
Jo mere tid, vi afsætter til at være sammen med vores himmelske Far i bøn, des bedre får vi det. Des mere letter byrden. Vi får nye impulser og bliver forandrede i sind og tanker.
Gør ikke din bøn til kun jammer, men lovpris og tak.

I virkeligheden er der ikke noget bedre for os end at få gjort rent bord. At få lettet samvittigheden.
Så kan man igen ånde frit. Alt er godt.
Sådan er det mellem venner, og sådan er det også i forhold til Gud, vores Far, som kun ønsker at omfavne os.
Gud tilgiver os. Men vi kan ikke bare leve som det passer os og alligevel forvente, at Gud SKAL velsigne os!
Johannes skriver i sit 1. brev: ”Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesus, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.”
Der er meget at råde bod på i dagens Danmark… Udviklingen er længe gået i modsat retning af de gode kristne idealer, som før har givet os velstand og et retfærdigt samfund. Og tilmed synes kirken generelt at have mistet Guds Ånds nærvær, fordi vi er så selvoptagne og har taget Gud for givet.
Så trækker Gud sin hellige Ånd tilbage. ”Jeg vender tilbage til mit sted, indtil de gør bod og søger mit ansigt,” siger Gud f.eks. i Hoseas Bog 5,15.
I den situation er der ikke andet at gøre end at bede – og gøre bod. Så vil Gud høre os og igen sende sin Ånds nærvær over Danmark: ”Råber I til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren.” (Jeremias 29,12-14.)
Hvis altså… vi gør det.