Lektor Kurt Larsen dokumenterer: 77.000 nye kristne – om dagen

Den kristne kirke vokser overalt i verden.
Kun i Europa er kristendommen endnu på retur.Aldrig er den kristne kirke vokset hurtigere end i den sidste generation.

Kurt Larsen er lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Århus og har fulgt udviklingen i kirkevækst på verdensplan i en årrække

Den nyeste statistik taler om over 2,1 milliarder kristne i verden i dag eller over 900 millioner flere end i 1970.
Fra 1970 – 2000 voksede kirken med gennemsnitligt 70.000 nye kristne hver dag, og siden er tilstrømningen vokset til 77.000 nye kristne om dagen. Og der er vel at mærke tale om en nettotilvækst, så de, som er døde eller har valgt at forlade kirken, er modregnet.
Kurt Larsen er lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Århus og har fulgt udviklingen i en årrække. Han hæfter sig ved, at det særligt er i Asien og Afrika, at kirken har fået vokseværk, og at det både skyldes omfattende missionsarbejde i de verdensdele og måske især den store befolkningstilvækst.

– I ”gamle” kristne lande som Filippinerne og Uganda bliver næsten alle børn ”født” ind i de kristne kirker, og den høje fødselsrate betyder dermed automatisk, at kirkerne vokser i medlemstal, forklarer Kurt Larsen.
I de egentlige missionsområder vokser kirken frem gennem et flittigt missionsarbejde. Det gælder både i gamle kommunistiske lande som Kina og Vietnam; i overvejende muslimske lande som Indonesien, Malaysia og Sudan; i traditionelt hinduistiske lande som Nepal og Indien og i lande med ”traditionel” afrikansk religion som Benin og Elfenbenskysten.
I Latinamerika er langt de fleste kristne i forvejen, og derfor er der her mest tale om en ”biologisk kirkevækst”, fordi der fødes mange børn.

Kun i Europa er kristendommen tilsyneladende på retur, og en del af forklaringen skal findes i de stagnerende eller direkte faldende befolkningstal, mener Kurt Larsen.
– Mange europæiske lande har samtidig en indvandring udefra, der for en stor del består af folk med en muslimsk baggrund. Derved falder antallet af kristne, både talmæssigt og forholdsvis, forklarer han.
Nogle lande oplever også en ret stor udmeldelse af kirkerne. Værst ser det ud i Tjekkiet, som er Europas mindst troende folkefærd. Men også i Spanien, Estland, Holland, Sverige og Tyskland forlader mange kirkerne.
Også i Danmark oplever kirkerne større afgang end tilgang, om end tilbagegangen er mindre end i for eksempel Sverige og Tyskland.

– Det er især kirkerne i Asien og Afrika, der har vokseværk, og det skyldes både omfattende missionsarbejde i de verdensdele og måske især den store befolkningstilvækst. Foto: Arne Puggaard

Andre europæiske lande har nok en fremgang i antal medlemmer i kirkerne, men da fremgangen ikke er så stor som folketallets vækst, bliver der dog tale om en forholdsvis, procentvis tilbagegang.
Det er tilfældet i Irland, Schweiz, Østrig, Norge og Finland, fortæller Kurt Larsen, der støtter sig til statistikker fra International Bulletin of Missionary Research og Operation World.
Lyspunkterne i det kirkelige liv i Europa finder man østpå, selv om kirkerne langt fra trives i alle de tidligere kommunistiske lande. I rækkefølge er der størst kirkevækst i Letland, Hviderusland, Ukraine, Bulgarien og Moldavien.
Der vokser kirkerne, selvom befolkningstallet i de samme lande falder.

Ifølge Kurt Larsen siger statistikkerne dog ikke nødvendigvis noget om det, han kalder kirkernes åndelige kraft.
– En kirke kan have stor åndelig kraft, selvom den lever som et trængt mindretal. Det er såvel Oldkirkens menigheder og undergrundskirkerne bag Jerntæppet gode eksempler på. Også i danske kirkesogne kan store medlemstal dække over åndelig ligegyldighed og ukirkelighed. Den slags kan man ikke aflæse i medlemsstatistikker, understreger han.