Skriv til Suh
Er jeg smålig?
Kære Suh
Jeg og min veninde har begge børn, som er næsten jævnaldrende (hhv. 1½ og 2 år). Vi tilbringer en del tid sammen, da børnene også kommer godt ud af det med hinanden. For det meste går det rigtig fint, men her på det sidste går det mig mere og mere på, at hun ofte opdrager på mit barn. Jeg har ikke sagt noget endnu, men det irriterer mig mere og mere. Er det mig, der er smålig, eller bør jeg sige noget?
Hilsen Veninden
Kære Veninde
Jeg synes ikke, du er smålig, når du bliver irriteret over, at din veninde opdrager på dit barn. Børneopdragelse er en meget personlig ting, og de fleste af os har meget bestemte meninger om, hvordan det skal gøres.
Du må naturligvis acceptere, at din veninde sætter nogle grænser for dit barn, når I er sammen, f.eks. hvis hun kigger efter begge børn, mens du er optaget af noget andet, eller hvis dit barn gør noget, som din veninde ikke finder acceptabelt, evt. at slå, bide, skubbe m.m.
Men der er forskel på at sætte grænser og på at opdrage.
Når du bliver irriteret på din veninde, er det sikkert, fordi du synes, at det ikke er i orden, det din veninde siger eller gør i forhold til dit barn.
I stedet for at bide det i dig, vil jeg klart opfordre dig til at tage den måske lidt besværlige snak med din veninde og fortælle hende om din irritation.
Læg evt. ud med, at du gerne vil have, I har en fælles holdning til, hvordan I tackler jeres børn, når I er sammen. Fortæl hende så, hvilke principper du har i forhold til opdragelse af dit barn, og fortæl, om der er nogle bestemte ting du særligt gerne vil have, at hun støtter dig i. Du kan så også fortælle hende stille og roligt, hvis der er nogle konkrete ting, du er ked af, at hun siger eller gør i forhold til dit barn.
Det er vigtigt, at du siger fra, både for dit barns skyld, så det ikke bliver forvirret over modsatrettede budskaber, men også i forhold til dit venskab med din veninde. Ellers kan din irritation hurtigt hobe sig op, og til sidst gider du slet ikke at være sammen med din veninde, og I mister jeres gode venskab.
Held og lykke med det.
Hilsen Suh
Jeg vil giftes
Kære Suh
Jeg og min kæreste har været kærester i 1 ½ år. Problemet er, at jeg meget gerne snart vil giftes, men det vil han ikke. Han siger, at han gerne vil på et tidspunkt, men han kan ikke sige noget om, hvornår. Jeg synes efterhånden, det er frustrerende at gå og vente på ham, og spekulerer på, om han overhovedet elsker mig.
Hilsen Den utålmodige
Kære Utålmodige
Når man, som du, ikke selv er i tvivl om, at NU er det rigtige tidspunkt at blive gift på, er det svært at forstå, at den anden part ikke har det på samme måde.
Ofte er det bare sådan, at piger tidligere er parate til at blive gift, end fyre er. Det handler snarere om de to køns forskellige måder at tænke på og tage beslutninger på end om størrelsen af kærligheden.
Piger er her, groft sagt, i højere grad præget af deres følelser, mens fyre i højere grad påvirkes af f.eks. de praktiske aspekter.
Det er under alle omstændigheder ikke et godt udgangspunkt for et ægteskab, hvis den ene part føler sig presset ind i det, så jeg vil råde dig til lidt endnu i hvert fald at give din kæreste lidt mere tid og tro på, at han rent faktisk gerne vil giftes med dig på et senere tidspunkt.
Hilsen Suh
Hvad med et par feriedage?
Kære Suh
Man hører så meget nu om dage om, at man skal passe på med ikke at blive stresset. Men hvor farligt er det egentlig kan man ikke bare tage et par ekstra feriedage en gang imellem?
Hilsen B.J.
Kære B.J.
Jo, et par ekstra ferie-fri-dage hist og pist ville kunne gøre underværker for mange stressede mennesker. Det ville netop give dem mulighed for at koble af fra de daglige bekymringer og den sure chef og blive ladet op med ny energi.
Problemet er desværre, at netop de mennesker, som i forvejen har tendens til at blive stressede, også er de mennesker, som har meget svært ved at tage de her ekstra ferie-fridage, som de reelt har brug for. De er i stedet overansvarlige eller har måske nogle fantasier om, at det hele går galt, hvis de ikke er der.
Men stress er farligt, i hvert fald i længere perioder ad gangen. Det kan være med til at fremprovokere både fysiske og psykiske lidelser f.eks. depressioner, hukommelsesproblemer, mavesår og kræft, så det er helt bestemt noget, man skal tage meget alvorligt.
Hilsen Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen, Florensvej 14, st. tv., 2300 Kbh. S
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
Ikke alle breve offentliggøres. Husk at skrive dit navn og din adresse, også selv om du ikke ønsker det gengivet i avisen.
Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
