Jo, Bibelen har et positivt kvindesyn

Ny bog forklarer baggrunden for misforståede bibelvers. Med jævne mellemrum påstår kristendommens fjender, at Bibelen er undertrykkende overfor kvinder, og så hiver man som regel nogle vers frem fra Efeserbrevet 5 om at ”kvinder skal underordne sig deres mænd”.Hvad man glemmer er at vurdere et sådant udsagn i forhold til den tid, det er skrevet i. Faktisk er det sådan, at det kvinde- og menneskesyn, der fortælles om i Bibelen, altid har været mere positivt end samtidens. Det samme kan ikke siges om islam eller vikingernes asa-tro, eller hvad man nu vil hive frem.
Men udover det var der faktisk nogle lokale forhold, der gjorde sig gældende både i Efesus og i Korint, hvor Paulus i et andet brev skriver, at kvinderne skal tie stille, når de er til møde.
I Efesus var der en særlig moderguds-dyrkelse og en gnostisk tro på, at Eva kom før Adam, som Paulus derfor gør op med. I Korint havde man et problem med kvinder, der brugte gudstjenesterne til deres egne diskussioner.
Flere har skrevet om disse forhold; Lychnos, Kildens Forlag har udsendt tre små bøger af dr. Edwin Stewart, hvori han tager disse emner op.
Han gør op med bibelfortolkere, som gør meget ud af, at ”manden er kvindens hoved” og bruger de få bibelvers, der kan tolkes i den retning, til at fastslå et hierarki i ægteskabet og til at forhindre kvinder i at påtage sig lederansvar i kirken. I nogle få sammenhænge går man stadig op i at følge nogle regler om kvinders hovedbeklædninger og andre specialiteter – i stedet for at forstå, hvad hensigten var og så tilpasse dem vores tid.
For den i øvrigt evangelisk- konservative dr. Stewart, er det ”latterlige fortolkninger”, som fordunkler, at Bibelen generelt respekterer kvinder højt og på lige fod med mænd, og at evangeliet netop gør fri.

Edwin Stewart, amerikansk advokat og forfatter, har især fokuseret på kvinders plads i Guds plan

Dr. Stewart mener kort sagt, at der er lokale eller kulturelle forklaringer på alle disse kontroversielle og misforståede vers, og peger på, at Paulus i praksis netop brugte og respekterede kvindelige lærere, profeter og ledere.
Der var Priskilla, som underviste, Føbe, som formentlig var ældste, tilsynsfører og lærer (Rom. 16), der var også en Junia, som var apostel, Filips døtre som var profeter, Tryfæna og Tryfosa, som var evangelister. Og kirkehistorien har andre strålende eksempler på kvinder, som Gud brugte.
Selv i Gamle Testamente spiller kvinder afgørende roller, bl.a. som profeter og dommere, og kvinderne æres ved at nævnes i Jesu stamtavle.
Vi, der kender Bibelen, véd, jo godt, at den endda er meget bedre end sit rygte.
Modsat synes jeg, dr. Stewart har for travlt med at ville bortforklare alt, som ikke måtte stemme med et moderne amerikansk kvindesyn, som jo trods alt er af meget ny dato og stort set begrænset til USA og Europa, mens store dele af verden stadig har et helt andet kvindesyn.
Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at vi netop nu har fundet de vises sten, mens de førhen ingenting forstod.
– Bibelen bærer selvfølgelig præg af den lokale kultur og tid og de mennesker, den er skrevet af. Men som kristne tror vi, at den indeholder et budskab, der er uafhængig af tid og sted. For at forstå dette budskab må man imidlertid læse Bibelen med Helligåndens hjælp, ellers er det, at ”bogstaven slår ihjel”.
Det er netop ofte i meget konservative eller meget liberale kredse, at man falder over bogstaverne og lader dem slå livet ihjel. Blandt fornyede kristne, som har erfaret den åndelige dimension, er der slet ikke de samme problemer.
Men selv når vi oplever en åndelig fornyelse, får vi ikke altid renset ud i den gamle surdej. Den får lov at forhindre det nye liv. Og inden man ser sig om, har den gamle surdej igen gennemsyret livet.
Disse bøger skal derfor heller ikke bruges til ørkesløst at diskutere f.eks., om katolikkerne tilbeder en modergud, som er en af forfatterens egne ”latterlige fortolkninger”.
Men til personlig afklaring kan bøgerne nok hjælpe én og anden, som slås med gamle lov-mønstre, som andre i deres begrænsede erkendelse har påduttet dem.
Men i Galaterbrevet står der så dejligt: ”Til frihed har Kristus frigjort jer, så stå nu fast og lad jer ikke på ny binde under trældoms åg!”
Hvis vi skal vinde andre for Kristus, må alle disse uden-omsting ikke få lov at formørke selve evangeliets lys.

Dr. Edwin Stewart: Værdighed, Respekt, Gensidighed
170 sider • 150 kr.
(bogens tre dele fås også i tre bind til 50 kr. pr. bd.)
Lychnos, Kildens Forlag