Kristne irakiske flygtninge i klemme når de udvises
Regeringen har udvist 600 irakere. Asyl-børn har ventet i årevis i usikkerhed. Det er uværdigt at straffe mennesker, der er bange for at rejse hjem. Der skal findes en menneskelig løsning.
Det var en af konklusionerne på en usædvanlig høring i Københavns Domkirke i sidste uge om afviste irakiske asylansøgeres vilkår i Danmark.
Emnet er aktuelt efter de seneste måneders ophedede debat om den hverdag, Danmark byder asylbørn, hvis forældre ikke tør vende hjem på grund af forholdene i hjemlandet.
Blandt de godt hundrede tilhørere var en større gruppe kristne irakere fra Sandholmlejren børnefamilier, enker og ældre ægtepar. De lyttede intenst til de indkaldte vidner, heriblandt et medlem af Folketingets Integrationsudvalg, en advokat, Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Tværkulturelt Centers irakiske formand og en sognepræst fra Hillerød.
har et ansvar
Høringen var arrangeret af Københavns Stiftsudvalg for Etniske Minoriteter for at sætte fokus på menighedernes diakonale ansvar.
For selv om kirken ikke som institution har indflydelse på asylmyndighedernes afgørelse, er det vigtigt, at asylansøgere oplever, at kristne møder dem med omsorg og medfølelse.
En række kirker og kirkelige organisationer har da også kontakt med de afviste irakere. Mange har opholdt sig på asylcentre i fire-fem år. Irakerne udgør knap 600 af de i alt ca. 900 asylansøgere, der har fået afslag på asyl, men som ikke kan hjemsendes endnu. Mange har boet på værelser på 15 kvadratmeter i årevis uden mulighed for arbejde eller normal skolegang for børnene. Omkring en sjettedel af irakerne er kristne.
For tilhørerne var de tilstedeværende irakere med til at synliggøre de menneskelige konsekvenser af ventetiden, angsten og den usikre fremtid på asylcentrene.
de sidste to år
– Jeg har så mange tanker, men ingen at dele dem med. Jeg kan ikke huske, hvordan det er at leve et normalt liv, fortalte 18-årig Merna, en kristen irakisk pige, der har boet på skiftende asylcentre i fem år.
De sidste to år har hun ikke gået i skole. Hendes mor er enke og tør ikke tage de tre teenagebørn, der i dag alle har store psykiske problemer, med tilbage til det voldshærgede Irak.
Hertil kommer, at kristne irakere i dag udgør en særlig udsat gruppe i Irak, fordi de har samme religion som de vestlige koalitionsstyrker.
Det bekræftede den indkaldte advokat:
– Mange irakere kan ganske enkelt ikke vende hjem. For at få indrejsepapirer er det en betingelse, at man kan opgive en referenceadresse i Irak. Og det kan mange ikke.
Samtidig har det vist sig, at de såkaldt motivationsfremmende foranstaltninger – fratagelse af kost- og lommepenge og meldepligt hos politiet to gange om ugen – ikke virker efter hensigten og mange bliver syge. Familierne bruger deres penge på asylcentrets cafeteriamad og har ikke råd til at rejse hjem.
Fra stiftsudvalget vil høringsgruppen gå videre med sagen og opfordre politikerne til at finde en løsning. En mulighed kunne være en særlov, der giver irakerne midlertidig opholdstilladelse, indtil situationen i Irak bliver sikker og stabil.
Som sognepræst Thyge Enevoldsen fra Hillerød understregede:
– Det handler ikke kun om at forbedre forholdene på asylcentrene. Irakerne skal ud af centrene, så de kan få et værdigt liv og en normal hverdag.
Og som det afsluttende blev sagt:
– Der er 10 millioner flygtninge ude i verden. Hvordan kan vi i et af verdens rigeste lande gøre 600 mennesker til et stort problem?
– Både ud fra en pragmatisk, en humanitær og en kristen synsvinkel skal der findes en løsning. Alt andet kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. mente deltagerne.
Birthe Munch-Fairwood/Tore
