Engle på arbejde

Engle findes. Og jeg har en teori om, at engle har stærke personligheder, ligesom mennesker. Nogle er ledertyper, planlæggere, servicemindede, følsomme eller humoristiske. Og måske også utålmodige, temperamentsfulde eller distræte. Jeg kan i hvert fald komme i tanke om mindst én engel med den dårlige egenskab af ulydighed…

Kan engle lege? Kan de skændes? Kan de lave fejl? Forestil dig for eksempel englen Dedar, som ikke lige fik lyttet ordentligt efter ved morgenbriefingen i den 4. himmel, fordi han udvekslede Sankt Peter-jokes med sidekammeraten. Dedar flyver sydpå til en gudstjeneste i Kibæk og hvisker i en kvindes øre: “Du skal rejse til Tahiti som missionær”.
Han flyver tilbage og møder kollegaen Zazar i kantinen:
”Nå, Dedar, hvordan gik din første arbejdsdag? Fik du givet kvinden kaldet til Haiti?”.
”Haiti? Var det ikke Tahiti…?”.

Det er nu ikke for at virke blasfemisk, men jeg har et meget barnligt forhold til engle. Jeg hilste på en, da jeg var 14 år. En høj, venlig fyr med et sværd i hånden, som dukkede op uden for vinduet. Han kiggede mig vedholdende i øjnene. I ordløs kommunikation blev vi gode venner.
Senere samme dag, da jeg var til en ungdomsgudstjeneste i kirken, åbnede jeg øjnene under en bøn. Jeg bemærkede, at to mennesker hver havde fire-fem engle rundt om sig. Jeg vidste med det samme, at det var, fordi de kæmpede en indre kamp og bad Gud om hjælp.
Ved et andet bønnemøde fik jeg en idé om at rejse mig op og sige, at hvis der var nogen, som overvejede at forlade kristendommen, havde Gud hørt hans eller hendes bøn, og at hjælpen var på vej.
Da jeg ville sætte mig ned, var min stol blevet optaget af folk, som bad for hinanden, så jeg fandt en anden plads. Personen ved siden af mig sagde, at han netop havde bedt den bøn. Bagefter sagde personen på den anden side af mig, at ordene var henvendt til ham.
Jeg indså, at det var disse to personer, som tidligere havde haft ekstra englevagt…