Hitlers nazi-bibel fundet
TYSKLAND Der har længe været rygter om, at Adolf Hitler samarbejdede med tyske teologer om at lave en ny bibel, som skulle indeholde tolv nye bud. Nu er Hitlers nazi-bibel blevet fundet i Nordelbischen i TysklandI sommer blev Adolf Hitlers såkaldte nazi-bibel fundet af kirkemedarbejderen Hansjörg Buss ved kirkekontoret i Nordelbischen i Tyskland.
Bibelen skulle ifølge den norske avis Vort Land være blevet renset for referencer til det jødiske folk, ord som halleluja og Jerusalem. Samtidig skulle budene om, at man ikke må stjæle og begære sin næstes hustru, være fjernet. Samtidig havde Hitler i samarbejde med en række teologer forsøgt at udvikle en række nye bud.
Det bliver hævdet, at Hitler beundrede kirkens ceremonier og ønskede at få magten over kirken ved at lade den nye bibel blive distribueret i hele Det Tredie Rige.
-mbc