Løb ind i fællesskab
Søndag d. 27 august løber det årlige Betania-løb af stablen. Meningen med løbet er at sætte fællesskab, hygge og motion i centrum. Dagen bliver uformel, og håbet er at kunne være med til at afmystificere de mange fordomme, der kan være omkring det at gå i kirke og det at tilhøre en menighed. Bethania-Løbet er arrAangeret af, Bethania Kirken i Aalborg, der er en frikirke, tilsluttet Det Danske Missionsforbund. Det er anden gang, kirken løber; sidste år var der omkring 100 deltagere.
Dagen begynder med gudstjeneste kl. 10.30, og her må man meget gerne møde op i sportstøj. Efter gudstjenesten er det tid til at begive sig ud på ruten. Ruten er fire km lang og kan gennemføres af alle, unge som ældAre. Den går fra Bethania Kirken i Dag Hammerskjølds Gade til J. F Kennedys Plads, videre gennem Kildeparken, over Hobrovej og ind i den naturskønne Mølleparken og herfra tilbage til Bethania Kirken. Efter en forhåbentlig veloverstået tur bliver der serveret et lettere traktement i form af pølsehorn og sodavand.
Prisen for deltagelse er på kr. 50,- for voksne og kr. 25,- for børn, og hele overskuddet vil i år gå til Somwang, som arbejder for at hjælpe mennesker i et fængsel i Nordthailand.
Schwartz