Mejdahl gør sit bedste

Det handler ikke om høje titler, men om at gøre sit bedste, fastslår landmanden fra Løgstør, der blev formand for Folketinget.”Godaw ålle sammen.” Dialekten er umiskendelig himmerlandsk og humoren nærmest himmelsk lun i juliheden. Folketingets formand Christian Mejdahl har skiftet Christiansborgs enorme talerstol ud med en mere beskeden på BaptistKirkens Missionsstævne i Mariager

Christian Mejdahl holdt et muntert og medrivende foredrag om sit eget liv, da han besøgte BaptistKirkens Missionsstævne i Mariager

Men selv om han til daglig beklæder landets højeste folkevalgte embede og rangerer lige under dronningen, så lader han sig ikke mærke med, at omgivelserne er en simpel idrætshal. Eller at mødelederen blot kalder ham Christian. Havde det været i folketingssalen, havde Mejdahl selv måttet korrekse.
– Engang skulle man omtale hinanden som det ærede folketingsmedlem hr. Nielsen eller fru Jensen, men nu er der ikke flere ærede medlemmer tilbage, så vi nøjes med hr. og fru, smiler Mejdahl og får hele hallen til at klukke.
Også privatchaufføren har fået sommerferie. Når Mejdahl er i Jylland, kører han helst selv.
– Min bil er såmænd ligeså fin som chaufførens, forsikrer han.

Plads til jævne folk

Den lune jyde kom til verden nytårsaftensdag 1939 på Færøerne, hvor faderen var præst. Senere fik faderen embede i Himmerland, hvor Christian Mejdahl trådte sine barnesko i hælene på præstegårdsforpagteren.
I modsætning til mange af kollegerne på Borgen, blev Mejdahl hverken økonom eller jurist. Han lærte dansk og regning i landskolens ”sture klasse og bette klasse”.
Året før sin konfirmation kom han ud at tjene, og senere blev han uddannet landmand fra Hammerum Landbrugsskole. Fremmedsprog lærte man ikke meget af på landet dengang, så Christian Mejdahl må stadig have tolk på, når der skal forhandles med udenlandske gæster i Folketinget.
Han mener dog, at der bør være plads til jævne folk som ham på tinge.
– Det handler jo ikke om at have store titler, men om at gøre tingene så godt, man kan, siger han.

Gør sit bedste

Og med den indstilling kan man tilsyneladende nå langt. Da Mejdahl den 18. marts 2003 blev valgt som formand for Folketinget, havde alle partier undtagen Enhedslisten bakket op om hans kandidatur.
Mejdahl ringede derfor til Enhedslistens Søren Søndergaard, som stillede det ene krav efter det andet, hvis partiet skulle sige god for Mejdahl.
– Jeg kan ikke opfylde dine krav, men jeg vil gøre mit bedste, lovede Mejdahl. Og det var nok for Søndergaard, som straks sikrede ham fire stemmer fra venstrefløjen.
Også som ordstyrer i folketingssalen forsøger han at dele sol og vind lige mellem regeringen og oppositionen.
– Det er svært, erkender han, men jeg tror nu, de er nogenlunde lige utilfredse med mig alle sammen.

Fra forkarl til bettekarl

Christian Mejdahl blev valgt ind i Løgstør kommunalbestyrelse i 1970, og fire år senere blev han landets dengang yngste borgmester i en alder af 35 år. I 1988 afleverede han borgmesterkæden og skiftede fra at være ”forkarl i Løgstør til at være bettekarl på Christiansborg,” som han selv udtrykker det.
Mejdahl blev dog snart næstformand i Venstres folketingsgruppe, kom med i det magtfulde finansudvalg og blev gruppeformand og statsrevisor, inden han tog plads på Folketingets øverste talerstol.
Hver gang han har fået tilbudt en ny post, er det blevet diskuteret grundigt med hustruen Eva, som ofte har måttet klare hjemmefronten alene.
For det politiske arbejde har grebet om sig, erkender han. Sidste år tilbragte han cirka hver anden weekend i København. Og i år 2000 var der ikke længere tid til at passe gården derhjemme ved siden af arbejdet på Christiansborg.
I dag drives gården af familiens yngste søn, men med den klausul, at Folketingets formand kan trække i arbejdstøjet og gå i stalden så ofte han har mulighed for det.

Til fest hos dronningen

Som formand for Folketinget er han og Eva fast inventar til fester i kongehuset. Og da der er langt fra Løgstør til de bonede gulve i hovedstaden, bliver invitationerne studeret grundigt.
Ikke mindst afsnittet om, hvilken påklædning der forventes til prinsebryllupper, nytårstafler og andre begivenheder.
– For mig er det ikke så vanskeligt. Det er enten mørkt tøj eller kjolesæt. Det er værre for Eva, for hun skal helst have en ny kjole hver gang. Og sådan én koster jo næsten ligeså meget som en slagteko, forklarer Mejdahl og får igen hallen i Mariager til at le.
– Og det er såmænd ikke, fordi kjolerne er for dyre, det er snarere slagtekøerne, der er for billige, fastslår landmanden Mejdahl.

Et kristent land

Ligeså rodfæstet, Mejdahl er i den jyske muld, ligeså rodfæstet er han i den kristne tro, som han fik med sig hjemme fra præstegården. Hver uge inviterer han de folketings-kolleger, der ønsker det, med til morgensang på Christiansborg, hvor der synges salmer og læses i Bibelen. Og han glæder sig over, at Danmark er et gammelt kristent land.
I Folketinget findes der en reol med fire bøger: Bibelen, salmebogen, Grundloven og Folketingets forretningsorden.
– For mig betyder det meget, at det netop er de fire bøger, der ligger til grund for Folketingets arbejde. Men jeg må da indrømme, at jeg oftere læser i Forretningsordenen end i Bibelen, når jeg står på talerstolen, smiler han.
Men troen spiller en rolle. Også når der skal stemmes, selv om han normalt ikke bryder sig om at bruge Bibelen som en politisk manual.
– Der er selvfølgelig forskel på, om det er togskinner eller svære etiske spørgsmål, det drejer sig om.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Etiske bekymringer

For eksempel kan det godt bekymre ham, når lægevidenskaben går for tæt på Guds skaberværk.
– Jeg er ikke i tvivl om, at landvindingerne sker med de bedste intentioner, men vi er nødt til at overveje, om vi nogle gange går for vidt, siger han.
Også når det gælder homoseksuelles rettigheder til at blive viet i kirken, siger Mejdahl fra.
– Jeg skal ikke være dommer over de homoseksuelle, men jeg synes, man devaluerer ægteskabet, hvis man giver de homoseksuelle samme rettigheder i kirken som ægtefolk, siger han.
Christian Mejdahl understreger dog, at han også er demokrat, og derfor accepterer han, at lovgivningen af og til går på tværs af, hvad han mener stemmer overens med Bibelen.
– Ingen siger jo, at vi skal gøre brug af f.eks. fri abort, men loven er demokratisk vedtaget, og det accepterer jeg. Det gælder også i sagen om lesbiske pars ret til at blive kunstigt befrugtet, selv om jeg stemte imod, siger han.

I en højere tjeneste

Christian Mejdahls partiformand og statsminister Anders Fogh Rasmussen har flere gange udtalt, at religionen fylder for meget i det offentlige rum. Men man kan ikke uden videre fjerne troen fra offentligheden i et gammelt kristent land, mener Mejdahl.
– Kristendommen er nævnt i Grundloven, og børnene undervises i kristendom i skolerne. Derfor spiller religionen en rolle, også i offentligheden, og det kan man ikke sådan lave om på.
Da Mejdahl som ung aftjente sin værnepligt i Avedøre-lejren, havde han selv syet et KFUM-emblem fast på uniformjakkens venstre ærme.
– Dengang betød det meget for mig at vise omgivelserne, at jeg stod i en højere herres tjeneste end kong Frederik den Niende, forklarer han.
Men da kongen kom forbi for at indvie en ny fane, blev emblemet pillet af og først syet på igen, da kongen var taget af sted.